Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 51

49
forekommer det Amtmanden, som den gamle Sandhed
finder sin Bekræftelse her, at det er uheldigt at hæve
Islændinge til Værdighed og Ære, »thi siden denne Mand
blev Landfoged, er han blevet saa hovmodig, at det ikke
lader sig beskrive; kort sagt: han er blevet et helt andet
Menneske end før«. Disse Udtalelser fra Amtmand Pin-
gel er saare betegnende. Om ikke andet, saa lader de
ane, hvor stor en Del af Skylden for den Misstemning,
som altfor længe har kendetegnet Forholdet mellem de
tvende Folk, Danske og Islændinge, der falder paa de
til Island i tidligere Tider udsendte danske Embeds-
rnænd. I Stedet for at fremme, hvad der maatte tjene til
Landets Opkomst, har de altfor hyppigt modarbejdet alle
Forsøg i saa Henseende og er endda mange Gange gaaet
saa vidt, at de efter Evne har søgt at modarbejde velvil-
lige og for Almenvellet nyttige Planer i saa Henseende
fra selve Regeringens Side. Hvad angaar en Mand som
Amtmand Pingel, da ved man andet Steds fra, at han
sad i Gæld til Handelskompagniet til op over begge
Øren; og for at tækkes sin mægtige Kreditor, der ha-
dede Skuli Landfogeds nye Foretagende, fordi det var
indlysende, hvor det førte hen, havde Amtmanden stillet
sig til det, som han gjorde.
Men alle Amtmand Pingels Forsøg paa gennem sin
overordnede Grev Rantzau at forpurre Sagen mislykke-
des totalt. Greven var i det hele taget meget mere in-
teresseret for Islands Opkomst end nogen af hans For-
gængere og fandt derfor ingen Grund til at gøre Ophæ-
velser i Anledning af Skuli Magnussons Forehavende.
Men den samme Velvilje mødte Skuli ogsaa hos den
danske Regering. Skuli havde affattet en ret udførlig
Indberetning saavel om Landets nærværende Tilstand,
som om hvorledes han mente, Landet kunde ophjælpes.
Denne Indberetning har til Overskrift: »Aller underda-
Jon Helgason: Fra Islands Dæmringstid. 4