Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 54

52
og Garvere for at give Belæring om Garvning af Skind.
Der blev fæstet det Antal Arbejdere, som mentes fornø-
dent, og unge af begge Køn fra alle Kanter af Landet
antaget som Lærlinge. Meningen var jo, at disse skulde
efter endt Læretid vende tilbage til Hjembygden for der
at delagtiggøre andre i de ved Fabriken erhvervede Fær-
digheder paa Uldindustriens Omraade. Uldindustrien
var for Skuli Magnusson den store Hovedsag, som han
sikkert har ventet sig størst Nytte af til Landets Op-
komst. Men det var ham ikke nok. Tidens Yndlings-
tanke var jo den Gang, at jo mindre et Land behøvede
at indføre af fremmede Produkter, og jo mere det kunde
udføre af sine egne, des bedre vilde det gaa Landet.
Denne Tanke havde Skuli Landfoged inderligt tilegnet
sig, og derefter indrettede han sig. Allevegne, hvor han
mente at øjne Værdier, skulde der eksperimenteres. Saale-
des kom det ene nye Foretagende i Gang efter det andet.
Et Rebslageri, der skulde overflødiggøre Indførslen af
Fiskeliner, blev oprettet i Reykjavik. Et Bødkerværk-
sted ligesaa. Ogsaa Svovlminedrift blev sat i Gang. Der
var jo Svovlkilder nok rundt om i Landet, som laa der
unyttede hen; hvorfor saa ikke gøre et Forsøg med Svovl-
uddragning? Det kunde jo maaske blive en Eksportarti-
kel, som indbragte Landet store Rigdomme.
Men — der var for mange Jærn i Ilden paa en Gang!
Det kunde ikke godt undgaas,at nogle af dem blev brændt,
saadan som de Forhold var, som der arbejdedes under.
Der kunde heller ikke anvendes tilstrækkelig Kraft paa
det enkelte, naar der saaledes skulde bores paa mange
Steder samtidig. Imidlertid lykkedes det at holde Tin-
gene gaaende i nogen Tid, endog maaske over al Forvent-
ning, sikkert takket være Kongens Rundhaandethed mere
end Skuli Landfogeds ellers uomtvistelige Dygtighed.
Regeringens Tilskud af Kongens Kasse til disse forskel-
J