Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 56

54
skabets Bestyrelse forlangte Pris, ja nægtede i det hele
taget at købe dem. Det nægtede endvidere paa det be-
stemteste at lade Fabrikens Varer udføre paa sine Far-
tøjer. Følgen blev, at Regeringen gav Interessentskabet
Ret til paa egne Fartøjer (hvoraf de jo havde to) at føre
sine Varer ud af Landet til Udlandets Marked. Endelig
havde Handelen nægtet at sælge Uld og Skind til Fa-
briken. Dette førte til, at Interessentskabet erholdt Ret
til at købe disse til Fabriksdriften saa nødvendige Ma-
terialer direkte fra Befolkningen. Hørkræmmerne fnøs
af Harme over alle disse Indvilligelser fra Regeringens
Side. For at straffe Bønderne, som direkte havde solgt
Uld og Varer til Fabriken, nægtede Købmændene paa det
bestemteste at købe Kødet af de Faar, hvis Uld og Skind
gik til Fabriken. De indgav ogsaa harmdirrende Pro-
tester til Konge og Regering, hvor der klagedes over den
kontraktstridige Behandling Kompagniet var Genstand
for. Men Regeringen vendte det døve Øre til alle Kla-
ger fra den Kant. Den var fastbesluttet paa at støtte de
paabegyndte Forsøg paa at ophjælpe Landets Nærings-
veje. Da søgte Kompagniet at ramme Fabriken paa an-
den Maade. Det bestræbte sig for, saa godt det kunde,
at ødelægge Markedet for de islandske Fabriksprodukter
i Danmark, og det lykkedes kun altfor godt. Det søgte
endvidere paa alle Maader at mistænkeliggøre Interes-
sentskabet i Regeringens Øjne ved allehaande Beskyld-
ninger. At Interessentskabet paa sine Skibe havde til-
ladt sig at indføre forbudne Varer, d. v. s. saadanne, som
t. Eks. Tobak og Brændevin, der ikke var bestemt til
Fabriken, var maaske en ikke saa ganske uberettiget Be-
skyldning. Naar de derimod beskyldte Interessentska-
bet for mislig Omgang med de fra Kongens Kasse til-
skudte Midler: at disse gik i Interessenternes eller ret-
tere Bestyrelsens Lomme, i Stedet for til Fabrikens
J