Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 59

57
som Medinteressenter være repræsenterede i den i For-
hold til deres indskudte Kapitals Størrelse.
Saa venligt imødekommende som Kongen stillede sig
til Skuli Magnussons ret dristige Plan, nærede Kabinet-
tet, næppe uden Grund, ret store Betænkeligheder. Især
yar Grev Otto Thott, som den Gang stod i Spidsen for
Finansstyrelsen, og som Magnusson hovedsagelig kom
til at forhandle med om Sagen, meget betænkelig ved en
saa afgørende Omvæltning i Handelsforholdene, som
Landfogedens Forslag unægtelig gik ud paa. Ikke saa-
ledes at forstaa som Greven ønskede Monopolsystemet
opretholdt. Tværtimod var han straks meget stemt for
atter at faa Separathandelen indført i Stedet for. Men saa
daarligt stillede som Islændingene var, syntes han ikke,
han kunde paatage sig Ansvaret for en saa pludselig og
saa radikal Forandring. Resultatet blev da ogsaa, at
Legeringen foretrak en anden Ordning som mere hen-
sigtsmæssig. I Stedet for at udbyde Islandshåndelen un-
der ét, lod den de forskellige Handelspladser udbyde en-
keltvis. Men — der kom ingen Tilbud, og dermed stran-
dede den Plan. Hørkræmmerne havde ikke glemt deres
store Nederlag, og for at hævne sig havde de gjort alt,
hvad de kunde for at forpurre Sagen, især ved at bibringe
Folk den Mening, at man ikke kunde føre Handel paa
Island uden Underskud. Dog fremkom der et Tilbud —
mærkeligt nok fra nogle af Hørkræmmerkompagniets
Medlemmer. De var villige til at overtage Handelen,
men paa den Betingelse, at de ogsaa fik Lov til at over-
tage Fabrikken, og at de to Herrer Landfoged Skuli Mag-
nusson og Amtmand Magnus Gislason ikke blot blev
udelukket fra Fabrikkens Bestyrelse, men tillige blev af-
sat fra deres respektive Embeder. Et saadant Tilbud
kunde Regeringen selvfølgelig ikke tage Notits af, og
Følgen blev da til Slut, at Kongen overtog foreløbig selv