Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 60

Handelen, d. v. s. den skulde føres for Statskassens Reg-
ning (1759).
Men denne Ordning faldt mindre heldigt ud. Vel betød
den for Befolkningen en stor Forandring til det bedre i
mange Maader og for Reykjavikfabriken et ret stort Op-
sving, takket være den gode Forstaaelse, som nu herske-
de mellem Handelens Ledere og Fabriksbestyrelsen. Men
for Kongens Kasse gav den Underskud. Ikke saa under-
ligt, at Regeringen snart sukkede efter Lejlighed til-igen
at blive af med Islandshandelen. Efter fem Aars Forløb
blev da ogsaa Islandshandelen som Helhed paa Ny over-
draget til et enkelt Selskab, det saakaldte »Almindelige
Handelskompagni« (1763). Dette var ikke efter Skuli
Magnussons Ønske, saa meget mindre som Selskabet og-
saa havde forlangt Rettigheder over Fabriken. Herimod
havde Skuli Magnusson strittet af alle Kræfter. Men
det hjalp ikke. Dog fik han bl. a. sat igennem, at Selska-
bet maatte forpligte sig til hovedsagelig at beskæftige
Islændinge saa vel ved Fabriken som i sine Udsalg. End-
videre maatte Selskabet love at afstaa Fabriken ved Udlø-
bet af de tyve Aar, det havde forpagtet Handelen i, i
samme Tilstand, hvori det havde overtaget den. Endelig
skulde Landfoged Skuli vedblivende beholde sin Plads i
Fabrikens Bestyrelse.
Til Trods for disse Indrømmelser saa Skuli Magnus-
son nu alt andet end lyst paa Fremtiden. Den Tanke fæst-
nede sig hos ham, at den nye Ordning betød intet min-
dre end Begyndelsen paa Enden med hans kære Fabrik.
Og Tiden viste da ogsaa, at han ikke havde taget fejl i
sine Anelser desangaaende. Det kom meget snart alt for
tydeligt for Dagen, at det almindelige Handelskompagni
kun havde ringe Interesse for Fabriken, ja, saa utroligt
det end lyder, efter hele dets Fremgangsmaade fik man
nærmest Indtrykket af, at det var mest interesseret i at