Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 62

6o
ikke sit Hjærtebarn af Øje. Han lod sig underrette om,
hvordan Fabriken dreves af Handelskompagniet, ligesom
han ligefrem samlede paa Misgerninger, begaaede af Sel-
skabet. Thi han agtede ikke at lade Selskabets Fremfærd
gaa upaatalt hen. Saaledes havde Selskabet i Aaret 1768
sendt op til Island næsten 2000 Tønder fordærvet Mel,
uagtet man i København ved en indledet Undersøgelse
var kommet til det Resultat, at det ikke var brugbart
som Menneskeføde, og Regeringen desaarsag havde for-
budt Udførslen. Ved den lovordnede Besigtigelse ude
paa Island kom man til det samme Resultat — men de
mægtige Købmænd ænsede det ikke og søgte at prakke
Almuen det paa til fuld Pris, idet de truede med, at, vilde
de ikke tage imod det, fik de intet. Dette kunde Skuli
Magnusson ikke finde sig i. Paa hans Anstiftelse blev
Handelsboderne flere Steder Genstand for en Razzia,
hvorved godt og vel 1000 Tønder Mel blev taget og smidt
i Søen. En Sag blev anlagt mod Selskabet med <?et Ud-
fald, at det blev idømt en Bøde paa 4400 Rbd. Imidler-
tid havde Kompagniet ikke gjort nogen god Forretning
paa Island og ønskede nu at fritages for Handelen;
skønt der endnu var ti Aar tilbage af Forpagtningstiden.
En Begæring desangaaende blev indgivet og bevilget af
Regeringen (1774).
Islandshandelen kom nu atter i Statens Hænder og
Fabriken ligesaa. Vel var Skuli fremkommet med et nyt
Forslag angaaende Handelens Ordning, men dette vandt
ikke Tilslutning hverken ude paa Island eller i Danmark.
Ti Uaar af alle Slags hjemsøgte Landet i disse Aar,
hvorved Modet sank hos mange af de ledende Mænd der-
ude. Handelen var vel mere fordelagtig for Befolkningen,
end den havde været i det almindelige Handelskompagnis
Dage, men Folkets økonomiske Kaar i disse uheldsvang-
re Tider gjorde det umuligt for mange at købe det for-