Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 63

6i
nødne. Efter 1780 blev det først for Alvor galt. Landet
hjemsøgtes af de frygteligste vulkanske Udbrud, man
ved at fortælle om i Landets historiske Tid (den saa-
kaldte »Skaptaa-'jild«). Hele Bygder og store Floder
fyldtes af glødende Lava. Ovenpaa kom saa en Jord-
skælvsperiode, som varede uafbrudt fra Midten af Au-
gust til Slutningen af November, hvorved en Mængde
Gaarde sank fuldstændigt sammen, og ligesaa mange
blev for en Tid helt ubeboelige. Høbjergningen mislyk-
kedes selvfølgelig ganske under disse Omstændigheder,
hvilket atter havde til Følge, at Kreaturerne den paaføl-
gende haarde Vinter døde i Tusindvis af Mangel paa
Føde, og den i Forvejen faatallige Befolkning sank i
disse Aar ned til knap 40,000. En i Danmark nedsat
Kommission til Undersøgelse af Tilstandene derude i
disse Skrækkens Aar var lige paa Nippet til at frem-
komme med et Forslag om at flytte Islændingene helt
bort fra Landet og nedsætte dem paa Jyllands Heder.
Selvfølgelig kom det ogsaa til at gaa ud over den kgl. is-
landske Handel i de Tider. I Stedet for Udbytte gav den
Underskud, der blev større med hvert Aar. Og man var
da ogsaa klar over, at det kunde ikke blive ved med at
gaa paa den Maade. Nu var det ogsaa endelig kommet
saa vidt, at selve Regeringen var begyndt at tænke paa
Islandshandelens Frigivelse. Thi en af de Ting, nævnte
»Landskommission« skulde tage under Overvejelse, var
»hvorledes en fri Handel paa Island til Fordel for Ind-
byggerne samt Nytte for Kongen og Undersaatterne i
Danmark og Norge kan iværksættes.« Det fornemste Re-
sultat af bemeldte Kommissions Forhandlinger blev da
ogsaa dette, at Islands Handel endelig blev givet fri for
alle den danske Konges Undersaatter ved kgl. Reskript
uf 18de Aug. og 17de Nov. 1786.
Handelens Frigivelse — uagtet den foreløbig var ind-