Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 70

68
Den saakaldte »Oplysningstid« var jo allerede be-
gyndt i de store Kulturlande, og det var et Tidsspørgs-
maal blot, hvornaar Tidens Tanker fandt Vej ogsaa ud
til det fjærne Island. Helt uberørt af den nye Tidsret-
ning har en Mand som Eggert Olafsson sikkert ikke væ-
ret. Hans Digte er da ogsaa paa mange Maader præget
af den. Men som hele hans Naturel var, maatte den
Folkeoplysning, han arbejdede for, helt igennem hvile paa
et nationalt Grundlag, —• have sine stærkeste Rødder i
Fortidens nationale Kultur.
Heri kunde de af Oplysningsretningen berørte Lands-
mænd, som ved den Tid opholdt sig ved Københavns
Universitet, ikke samstemme med ham. Dernede havde
der ligefrem dannet sig to Partier, Bondesønnepartiet med
Eggert Olafsson som den egentlige Leder og Bispesønne-
partiet med Hannes Finnsson som Leder. Hannes
Finn s s on (1739—1796), Stamfader til den store og
bekendte Finsenske Slægt paa Island og i Danmark, var
Søn af den grundlærde Kirkehistoriker Finnur Jonsson,
Bisp til Skålholt, Forfatteren til det klassiske Værk »Hi-
storia ecclesiastica Islandiæ«) som i fire anselige Kvart-
bind udkom med offentlig Understøttelse 1772—78, et
Værk, der giver langt mere, end Titelen lover, idet det
ikke blot er en Kirkehistorie, men samtidig en fuldstæn-
dig Islandshistorie, omfattende saavel Landets politiske
og administrative Forhold som dets litterære og kultur-
historiske. Hannes Finnsson har sikkert været Islands
mest fremragende lærde i den sidste Halvdel af det 18de
Aarh. Han, der blev sin Faders Efterfølger paa Skål-
holtbispestol, havde under et næsten tyveaarigt Ophold i
København, hvor han var sysselsat med videnskabeligt
Arbejde, tilegnet sig Tidens Tanker fuldt ud; men hans
Interesse for Folkeoplysningen var af helt anden Art end
Eggert Olafssons. Han vilde arbejde for en Folkeoplys-