Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 72

7 o
liserende og opbyggelige Elementer og skabe en meget
yndet Folkelæsning, hvilket tydeligst fremgaar af, at
denne store Samling har oplevet flere Udgaver. Men des-
foruden findes i det saakaldte »islandske Litteratursel-
skabs« Aarsskrift talrige værdifulde Afhandlinger fra
hans Haand, der vidner om hans varme Interesse for sit
Folks kulturelle Fremgang og Forfatterens alsidige Dan-
nelse.
Imidlertid blev dog ikke Hannes Finnsson, men hans
noget yngre og af ham stærkt paavirkede Svoger Mag-
nus Stephensen (1762—1833) den egentlige Bane-
bryder paa Folkeoplysningens Omraade i Island. Fade-
ren Olafur Stephensen var den første Islænding, som
kom til at beklæde en Stiftamtmands høje og ansete Stil-
ling i Island, og paa Grund af Faderens Velstand op-
voksede Sønnen under ualmindeligt gunstige Kaar. Op-
vakt, lærenem og tidlig udviklet modtog han sin første
Undervisning af Huslærere i Hjemmet og sendtes derpaa
til sin lærde Svoger Biskop Hannes Finnsson i Skålholt,
som lod ham, kun 17 Aar gammel, dimittere fra den der-
værende Latinskole og fortsatte siden med hans Uddan-
nelse privat i to Aar endnu, indtil han afgik til Køben-
havns Universitet 1781. Efter veltilendebragte Studier
virkede Stephensen paa Island fra 1788 til sin Død 1833,
først som Vicelagmand, derpaa som virkelig Lagmand
og endelig som Justitiarius i den i Stedet for Altinget
(der blev nedlagt midlertidigt 1800) indstiftede Lands-
overret.
Denne Mand, som fra sit 27de Aar beklædte Islands
højeste Dommerembede (thi Lagmændene var jo under
den gamle Ordning med Altinget Landets øverste Dom-
mere indenlands, ligesom Justiarius var det efter den
nye Ordning), har saa vel hvad de politiske og admini-
strative Forhold angaar som med Hensyn til Aandslivet