Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 76

74
lede han ikke en Smule, og han havde øjensynlig sat sig
som Opgave at lede nye evropæiske Kulturstrømninger
ind over Landet uden i mindste Maade at tage Hensyn
til, om den nationale Kultur maatte komme til at lide
derved. Ogsaa Oplysningstidens religiøse Opfattelse
havde han fuldtud tilegnet sig. Derfor maatte nu Pon-
toppidans »Sandhed til Gudfrygtighed« meget snart vige
for Biskop Balles evangeliske Lærebog, som Stephensen
fik besørget oversat til Islandsk og straks indført over-
alt, idet der sørgedes for, at Pontoppidans Lærebog slet
ikke udkom mere i Trykken. Ligeledes fik Stephensen
Bastholms »kristelige Religions Hovedlærdomme« over-
sat og udgivet, saa vel som hans Betragtninger for Kom-
munikanter. Disse Skrifter fik gennemgaaende en god
Modtagelse. Det samme kan ikke siges om den af Ste-
phensen udgivne nye Salmebog, der udkom i Aaret 1801
og skulde afløse det i over 200 Aar brugte Graduale. At
dette gamle Graduale ikke kunde falde i en saa »oplyst«
Mands som Magnus Stephensens Smag, kan ikke for-
bavse; meget mere forbavsende er det, at en saa lidet
tidssvarende Salmebog i det hele taget havde kunnet be-
vares i Brug saalænge. Efter dette Graduale bedes der
andægtigt om Beskyttelse »mod Pavens og Tyrkens
Mord«, under hvilken sidstes Skræk vi erklæres endnu at
staa uden at vide, naar »Pestilenser forøde alle Lande, til-
ligemed Fattigdom og Uaar«. Der tales om, at »den for-
bandede babyloniske Tyran Belsebub endnu fyrer i sin
Pineovn for at skade os alle.« Ikke saa mærkeligt, at
Stephensen udtaler sin Forbavselse over, at denne Salme-
bogs Afløser kan møde den Modstand, den har mødt, og
deri ser et beklageligt Vidnesbyrd om den svage Frem-
gang, Kulturen har gjort i visse Egne, og »om en maa-
delig gejstlig Smag hos dt Folkelærere (o: Præster),
som foretrækker dette Gods Ar den nye Salmebog, hvis