Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 77

75
Hovedfejl skal være, at man, som i Biskop Balles nye
Salmebog, savner aldeles Sange om Djævelens og Arve-
syndens Magt paa Jorden«. Dermed har Stephensen selv
med faa Ord karakteriseret sin nye Salmebog og dens
helt igennem rationaliserende Tendens. At Djævelens
Navn ingensinde nævnes i Bogen, kan ikke forbavse; det
er jo i bedste Samklang med det danske Forbillede Bi-
skop Balles evangeliske Salmebog, som ogsaa fik høre ilde
for samme Mangel, og fra den Salmebog var adskillige af
Salmerne oversat . Hvad der ikke mindst bidrog til den
Modstand, Stephensens Salmebog mødte, var, at ad-
skillige af dem, der havde ydet Bidrag til den, var blevet
fornærmet paa den egenraadige Justitiarius, fordi han
havde tilladt sig en undertiden ret vidtgaaende, men just
ikke altid lige heldig Omdigtning af de indsendte Bidrag,
naar disse ikke faldt i hans Smag. Ingen følte sig mere
brøstholden i saa Henseende end Præsten og Digteren Jon
Thorlåksson, som siden vil blive omtalt, og der var da
heller ikke nogen, der ret beset havde større Grund til
det end han, saa fremragende en Digterbegavelse som
han var. Imidlertid lykkedes det efterhaanden for Ste-
phensen at faa al Modstand mod Salmebogen neddysset
og faa den indført overalt i Landet, hvor den trods sin
fuldstændige Poesiforladthed og sine ret fremtrædende
Smagløsheder holdt Stillingen i over 70 Aar.
Naar der er blevet udtalt om Magnus Stephensen, »at
han betragtede alle Religioner som omtrent ligegode, for
saa vidt de tilfredsstillede Tidens etiske Krav«, da be-
i'or dette sikkert paa en Misforstaaelse. Stephensen var,
trods sin Rationalisme, Kristendommen inderligt hen-
given som den Religion, der alene formaaede at tilfreds-
stille et Menneskehjertes Længsel efter Gud. Kristus var
1 hans Øjne mere end den store Dydslærer. Han var
for ham »Læreren om Himmelen, den guddommelige Op-