Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 78

76
retter af den faldne Verden«. At Strofen »Vor Gud,
Jehova, Jupiter« forekommer i et af hans Digte (for Re-
sten en Oversættelse af et Digt (»Daglig Bøn«) af Eng-
lænderen Pope), skal ingenlunde være en Tilkendegivelse
af, at alle Religioner er for ham ligegode, men derimod
et Udtryk for, at den ene og samme evige Guddom mani-
festerer sig i alle Religioner. Den har for saa vidt en vis
Lighed med Bastholms Udtalelser i hans »Lovtale over
Messias«, hvor det siges, at den forjættede Messias er
»den samme som Grækernes og Romernes Apolio, Jovis
eller Jehovæ Søn, som Ægypternes Osiris, Indiernes
Brama, Kinesernes Kiuntsé«.
Ogsaa de islandske Handelsforhold fandt den virke-
lystne Magnus Stephensen Grund til at tage sig af. Den
Ordning, der var truffet ved Handelens Frigivelse i Aaret
1787, tilfredsstillede ham ikke. Vel var Handelen blevet
givet fri for alle den danske Konges Undersaatter, og
der var dermed skabt en vis Mulighed for Konkurrence.
Men saa længe den islandske Handel ikke var givet fri
for andre Nationer, var den — mente Stephensen — føle-
lig hæmmet i sin Udvikling. Faldt de danske handlende,
hvad let kunde ske, paa at danne en Ring, kunde man
risikere det værste. Dette skete da ogsaa ret snart. I
Aaret 1795 dannede de danske handlende, i hvis Hænder
Islands Handel nu var kommet, en Sammenslutning. En
fælles Takst blev fastslaaet, og den var af en Beskaffen-
hed, som ikke gav Monopolisternes Takster i gamle Dage
noget efter. Men Befolkningen var, paa Grund af Han-
delsfrihedens Begrænsning, afskaaret fra at handle med
andre. Magnus Stephensen stillede sig i Spidsen for de
misfornøjede, og det lykkedes ham, som ikke blot var
Søn af Landets højeste Øvrighedsperson, Stiftamtman-
den, men ogsaa indehavde som Lagmand Landets øverste
Dommerembede, at faa i Stand en af de fleste højere Em-