Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 89

87
mærkværdig nok ikke gjort. Thorarensens lyriske Digt-
ning frembyder kun ringe Lighed med den tilsvarende
danske. Derimod er en meget stærk Paavirkning fra
Eddadigtningen lige mærkelig, hvad enten man ser hen
til Formen eller Indholdet. Der er en Rigdom paa ori-
ginale Tanker og ofte meget dristige Billeder. Endvi-
dere præges alle Thorarensens Digte af en meget stærk
Fantasi. Men de er samtidig ofte lidt tunge og utilgæn-
gelige. Rimet spiller ingenlunde den samme Rolle for
ham som f. Eks. for den lidt yngre Jonas Hallgrimsson.
Hovedsagen for ham var blot at finde passende Udtryk
for sin Tanke; det kunstfærdige brød han sig mindre
om. Æmnerne, han behandler, er forholdsvis faa og be-
grænsede, ligesom de fleste af hans Digte nærmest har
Karakter af Lejlighedsdigte. Bjarni Thorarensen, som
kun 25 Aar gammel var kommet ind paa Embedsvejen
(begyndende som Assessor i den kgl. isl. Landsoverret
steg han efterhaanden til Stillingen som Amtmand over
Islands Nord- og Østamt), var ingen Digter af Profes-
sion og gjorde i det hele taget selv kun lidt Væsen af sin
Digtning. Hele hans Digterfrembringelse indskrænker
sig da ogsaa til et enkelt lille Bind Digte, men rigtignok
af en Lødighed, der til alle Tider skal sikre ham Pladsen
blandt de første og største paa det islandske Parnas.
Bjarni Thorarensen var en varm Fædrelandselsker.
Men hans Kærlighed til sit Land, som den træder frem
i hans Digte, er altid mandig, sund og stærk, fri for al
sødladen Sentimentalitet. Betegnende i saa Henseende
er et lille Digt med Overskriften »Island«, det mest yn-
dede af hans fædrelandske Digte. Her ligefrem maner
ban Fædrelandet til at gøre Brug af de Vaaben, Naturen
selv har givet det i Hænde, Frost og Ild, til Bekæmpelse
af al Blødagtighed og af alle Siethedens Udyder, som
udefra maatte gøre Forsøg paa at indsnige sig.