Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Síða 93

9i
rensens. Han var saa islandsk i Sind og Skind, som en
Islænding kan være det, besjælet af en udpræget Forkær-
lighed for sit Lands nationale Fortid og Fortidsminder.
Han ønskede frem for alt at se de nationale Ejendommelig-
heder hos sit Folk udvikle sig; dets Fremtid som Folk af-
hang ligefrem deraf efter hans Opfattelse. Han elskede
sit fra Fædrene nedarvede islandske Sprog og kunde ikke
uden Harme tænke paa den skødesløse Behandling, det
var Genstand for hos M. St. Endelig var Bjarni Thora-
rensen en afgjort Modstander af den Rationalisme, Ste-
phensen saa kraftigt virkede for; den dybt religiøse Trora-
rensen maatte vende sig bort fra den med Afsky
Dog kom det aldrig til en aabenlys Kamp mellem de
to saa forskellige Retningers Repræsentanter. Saa opfyldt
som Bjarni Thorarensen var af den nye idealistiske Livs-
anskuelse, maatte man have ventet en kraftig Optræden
fra hans Side til Fordel for den. Men det kom aldrig til
en saadan Optræden eller til noget direkte Forsøg fra
hans Side paa at skaffe den nye Aandsretning Indpas i
Litteraturen. Dette kan ikke andet end forbavse, naar
man ellers kender Bjarni Thorarensens hele Naturel. Men
hvorledes hænger det sammen? Maaske har Hensynet til
Stephensen som den overordnede Kollega været en med-
virkende Grund til, at Bjarni Thorarensen kviede sig ved
aabenlyst at tage Kampen op mod den rationalistiske
Aandsretning, han saa legemliggjort i Magnus Stephen-
sens Person. Men Hovedgrunden har dette Hensyn ikke
været. Det ligner ikke en Mand af Bjarni Thorarensens
hele Karakter at lade sig binde af slige Hensyn. Mere
sandsynligt er det, at Thorarensen har holdt sig tilbage,
fordi han indsaa det umulige i at hamle op med den mæg-
tige Justitiarius, som jo havde Landets eneste privilige-
rede Bogtrykkeri fuldstændigt i sin Magt og derfor kunde
indtage en absolut Eneherskers Stilling paa Litteratu-