Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Síða 94

1
92
rens Omraade. Men dette havde til Følge, at Thorarensen
ikke kom til at udøve nogen større Indflydelse paa den
islandske Litteratur. Hans Digte har ikke haft nogen væ-
sentlig reformatorisk Indflydelse, i hvert Fald ingen di-
rekte. Det kan siges om dem, at de indirekte har haft stor
Betydning for nogle af dem, i hvis Lod det skulde falde
at blive Idealismens egentlige Bannerførere i det islandske
Aandsliv og den udlevede Oplysningsretnings egentlige
Banemænd hos os, til hvem da ogsaa den ældre Bjarni
Thorarensen straks uopfordret sluttede sig.
Det er derfor egentlig først ved Magnus Stephensens
Død, at Idealismen kommer til Gennembrud i Island. Ved
den Tid opholdt der sig i København som studerende flere
af Islands bedste Sønner i det 19de Aarh., og det var fra
denne Studenterkoloni dernede, den Bevægelse udgik,
som skulde blive af saa stor og gennemgribende Betyd-
ning for Islands Aandsliv i den følgende Periode, den
Bevægelse, som Nutidens islandske Kultur er frem-
gaaet af.
Blandt disse den nye Tids Pionerer i det islandske
Kulturliv er der især tre, som gaar i Spidsen, Juristen
Baldvin Einarsson, Teologen Tomas S æ-
mundsson og Naturforskeren og Digteren Jonas
Hallgrimsson, alle tre besjælede af inderlig Fæ-
drelandskærlighed og varm Begejstring for deres Fødeøs
nationale Minder.
Af disse tre var Baldvin Einarsson (1801—
1833) den ældste. Han var bondefødt og havde i sin Op-
vækst givet sig af med almindeligt Bondearbejde og Fi-
skeri (bl. a. flere Aar været Fører paa en Baad, der gik
paa Havkalfiskeri). Det har sikkert oprindelig været hans
Hensigt at blive Bonde. Men som Aarene gik, fik han
mere og mere Lyst til Bogen, og tyve Aar gammel meldte