Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 98

96
samling have. Det var der Klang i. Det vidste Folk, hvad
betød. Det var aldrig til at tage fej 1 af.
Saaledes politiserede den juridiske Kandidat Baldvin,
og man maatte til sidst give ham Ret. Dog ikke straks,
men først io Aar senere, da Althinget blev genoprettet i
en ny Skikkelse som en raadgivende Stænderforsamling
paa Island. Men da havde Baldvin Einarsson allerede lig-
get syv Aar i sin Grav. Thi en lang Levetid blev ham ikke
beskaaret. Da han havde tilendebragt sit juridiske Stu-
dium, havde han meldt sig til Optagelse paa den polytek-
niske Læreanstalt. I Følelsen af, i hvor høj Grad hans
Landsmænd savnede Kendskab til de reelle Videnskaber,
og for at dygtiggøre sig til sin Livsgerning ude paa Føde-
øen, havde den virkelystne og energiske Baldvin Einars-
son foretaget dette Skridt. Men inden Studierne her var
afsluttet, bortreves han den 9. Febr. 1833 ved en uventet
Død bevirket ved Brandsaar, han under en Husild havde
paadraget sig.
Saa ualmindelige Forventninger Baldvin Einarssons
fremragende Begavelse og utrættelige Energi havde be-
rettiget til, maatte hans saa uventede Bortgang vække stor
Sorg blandt hans Landsmænd. Bjarni Thorarensen satte
sig ned for at skrive et Mindedigt over den bortgangne
aandsbeslægtede Baldvin. Men Stemmen ligesom bristede
for ham. Han fik aldrig skrevet mere end denne karakte-
ristiske Begyndelse:
Mod Islands
Held og Lykke
alt sig sammensværger;
Ild fra dets Indre,
Elve fra Fjældene,
brede Bygder øde
Men til Held og Lykke for Island havde Baldvin Ei-