Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Síða 100

98
til alle Tider staa for min Sjæl som den herligste Plet paa
denne Jord.« Hvad den unge Student her udtalte, blev da
ogsaa mere end blot et vemodigt Øjebliks Stemning. Det
blev den Sandhed, hele hans Liv paa den skønneste
Maade kom til at bekræfte.
Tomas Sæmundssons Nationalfølelse og Frihedstrang
er sikkert tidlig blevet vakt under Opvæksten i den samme
minderige Egn, hvor Bjarni Thorarensen var opvokset,
Skuepladsen for Njålssagas mange mindeværdige Begi-
venheder. Men til egentligt Gennembrud kom de først i
den bevægede Tid, der fulgte paa Julirevolutionen. Vel
sværmede han for Fortidens mange Helteskikkelser, i
modsat Fald havde han kun været en slet Islænding, men
han havde ogsaa den dybeste Agtelse og Ærbødighed for
de Skikkelser fra Islands Dæmringstid, som omgivet af
Sløvheds og Modløshedens Mørke havde vovet at lægge
Haanden paa Ploven for at arbejde paa en forarmet
Slægts Genoprejsning og hjælpe den frem til mere men-
neskelige Livsvilkaar. Blandt disse var Eggert Olafsson
den, han beundrede mest, Idealisten forud for Idealis-
mens Tid. Bibelen, Heimskringla og Eggert Olafssons
Digte havde bragt ham hans Ungdomssjæls største aande-
lige Berigelse. Eggert Olafssons Digte var endnu ikke i
deres Helhed udgivet i Trykken. Det blev Tåmas Sæ-
mundssons første litterære Syssel at forberede disse Dig-
tes Udgivelse. Det var hans Fritidsarbejde midt under
Forberedelsen til Embedseksamen, og han havde ikke saa
snart sin Eksamen fra Haanden (i Jan. 1832), før Tryk-
ningen af Digtene tog sin Begyndelse. Samtidig udgav
han i Trykken en i det danske Sprog affattet Pjece: »Is-
land fra den intellectuelle Side betragtet« (Kbhvn. 1832),
indeholdende et vel gennemtænkt Forslag til det islandske
(lærde) Skolevæsens Omdannelse og til Ophjælpning af
Folkets Oplysning i Almindelighed. Ud paa Foraaret s. A.