Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Blaðsíða 102

r-
IOO
paa Fødeøens Fremtid. Tværtimod. Begge Dele befæstes
endydermere ved Oplevelserne i de fremmede Lande. I
Slutningen af sin Rejsebeskrivelse udtaler han bl. a.:
»Jeg mærkede paa mig selv, at under min Rejse blev mit
Fødeland mig med hver Dag mere og mere kært og mærk-
værdigt. Mod Slutningen af mit Ophold i Paris kunde
jeg knap sove om Natten, saa opfyldt var jeg af Tankerne
paa det og dets Fremtid ... Saa stærk som min Hjem-
længsel var blevet under mit Fravær, mindst ligesaa
brændende længtes jeg efter at kunne faa indført eller
gjort Forsøg paa at indføre noget af det, som jeg havde
set derude i Civilisationens Arnesteder, og som jeg følte
mig forvisset om ogsaa maatte kunne trives i Island.«
Og lidt senere tilføjer han: »Island synker aldrig i Værdi
hos nogen, som kender det ret og tillige kender Verden,
om han saa end berejste hele Jordkloden. Han vender til-
bage til Hjemmet mere glad og tilfreds, end han rejste
ud. Vel indser han klarere Nødvendigheden af For-
bedringer paa langt flere Omraader, end da han drog ud,
vel træder de store Mangler med større Klarhed frem
for hans Sjæls Øje end nogensinde før og det meget, som
burde indføres hjemme af, hvad han saa i fremmede
Lande.« Men dette har ingen nedtrykkende Indflydelse
paa hans glade Stemning ved Hjemkomsten.
Netop saaledes var det gaaet Tomas Sæmundsson
selv, da han vendte hjem fra sin store Rejse. Han saa et
Utal af Opgaver, der laa og ventede paa ham. Der er
ingen Ende paa alt det, han vil have udrettet, naar han
kommer hjem. Han tænker sjældent paa at sætte andre i
Arbejde. Det er næsten altid ham selv, der skal føre de
forskellige Ideer, han er opfyldt af, ud i Virkeligheden.
En aandelig og en økonomisk Rejsning er for Tåmas Sæ-
mundsson den store Hovedsag. Politik, en egen Folke-
repræsentation, Selvstyre er selvfølgelig ikke at foragte;