Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 105

103
og du vil da heller ikke bortbytte hin 0 under Pol-
havets Skrænter for alle Verdens Rigdomme, thi du er
blevet overtydet om, at det er ikke Landets Skyld, men
meget snarere din egen, hvis du lever elendigere der end
et hvilketsomhelst andet Folk i sin Hjemstavn.« Særlig
fremhæver Tomas Sæmundsson tre Ting, Udgiverne har
foresat sig altid at have for Øje. Disse tre Ting er først:
Nytten, dernæst Skønheden og endelig Sandheden. Hvad
det sidste angaar, udtaler Tomas Sæmundsson: »Vi har
fast besluttet i alle Ting at holde os til det, vi holder for
sandt, og altid at beflitte os paa efter bedste Evne at søge
Sandheden. Vi vil derfor bestræbe os for at undgaa nogen-
sinde imod bedre Vidende at vige af fra Sandheden for
derved at støtte en Sag, ligesom vi paa den anden Side vil
finde det aldeles utilstedeligt at holde Sandheden nede af
Frygt for at vække Modsigelse eller at støde enkelte Men-
nesker«. Disse Ord kom siden til at staa som Motto paa
Bagsiden af Titelbladet paa de paafølgende Aargange af
Tidsskriftet.
Saaledes havde da Udgiverne af Tidsskriftet tænkt
sig »at gennembryde Dæmningerne for at lede Folkets
Livsstrøm fremad.«
Den Modtagelse, det ny Tidsskrift fik ude paa Island,
var i Førstningen højst forskellig. Der var adskillige —
og da især af de mere vaagne —, som med Glæde hilste
dets Fremkomst og uden videre tilsagde det deres Støtte.
Blandt disse var Idealismens første islandske Repræsen-
tant, Digteren Bjarni Thorarensen, som nu var avanceret
til Amtmand over Islands Nord- og Østamt. Han saa her
mange af de Ideer træde frem, som en Gang havde fyldt
— og endnu fyldte hans egen Sjæl. Især maatte han føle
sig meget tiltalt af et mægtigt Digt af Jonas Hall-
grim sson (1807—1845), som i Tidsskriftets første
Aargang fulgte straks efter Tomas Sæmundssons pro-