Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 106

104
grammatiske Indledning. Dette Digt med Overskriften
»Island« var en mægtig Opsang, der gik ud paa at opildne
Folket og faa det til at vaagne og rette Ryggen. Det
indeholder en elegant formet Sammenligning mellem For-
tid og Nutid for at vise den store Tilbagegang paa alle
Omraader:
Island, herlige 0, du rige, du rimgraa Moder!
Hvor er din Fortidsfærd, Frihed og mandige Daad?
Alt i Verden forandres, din Hæders herligste Timer
lyser som Lyn ved Nat langt ind i Tiden, der svandt.
Saaledes begynder Digtet, og i det følgende kommer saa
en betagende Skildring af, hvorledes i gamle Dage Lan-
dets bedste Sønner mødtes paa Althinget og vedtog vise
Love, men nu er der intet Althing mere, og den mægtige
og vise Høvding Snorri Godes Thingbod benyttes nu som
Faaresti, og Lyngen paa det hellige Lovbjerg blaaner
hvert Aar af Bær til Fryd for Ravne og Børn. Kun Lan-
det selv er uforandret. Endnu som i gamle Dage er
Landet lifligt og skønt, og tindrende Jøklernes Toppe;
Himmelen høj og blaa, Havet blankt som et Spejl.
Og han slutter den alvorlige Sammenligning mellem
Fortid og Nutid med følgende Maningsord:
O, du Ynglingeskare og Islands prøvede Sønner!
Saadan er Fædrenes Færd falden i Glemsel og Død.
Dette Digt skulde blive »et Kildespring, der tilførte
nyislandsk Poesi friske Væld og ændrede og udvidede
dens Leje«, for at anføre en Udtalelse af Olaf Hansen, af
hvis fortrinlige Oversættelse af Digtet jeg har laant mine
Citater. Dette Digt har haft en lignende Betydning for
Island, som Øhlenschlægers »Guldhornene« for Danmark;
de er begge Signaler til aandelig Kamp og indleder en ny
Æ,ra. Forskellen er blot — siger Olaf Hansen med Rette
—, at medens Øhlenschlæger vil gyde Fantasi i sit Folk,
vil Jånas Hallgrimsson skabe Vilje. »Danskerens Oldtids-