Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Side 110

io8
Dette skønne Digt fik Bjarni Thorarensen tilsendt fra
Forfatteren. Da han havde gennemlæst det, skal han
have sagt i sin store Beskedenhed: »Nu er det nok paa
Tide, jeg holder op med at digte.« Det kunde ikke for-
blive skjult for Bjarni, at paa det rytmiske Omraade, hvad
sproglig Ynde, Ordenes Klang og Vellyd angaar, var
Jonas den største af de to. »Gunnarsholmi« var en dig-
terisk Mesterdaad. —
Men skønt alle, som læste »Fjølnir«, maatte beundre
Jonas Hallgrimssons digteriske Bidrag og give Tåmas
Sæmundsson Ret i mangt og meget af, hvad han udtalte i
sine vægtige Afhandlinger, saa udeblev Modstanden dog
ikke. Sandheden har altid været ilde hørt — til en Be-
gyndelse i hvert Fald. Det blev den ogsaa her. Straks den
første Aargang af Tidsskriftet, hvis Indhold drøftedes
viden om, vakte adskillig Vrede og Misbilligelse. De mis-
fornøjede gav ondt af sig og fremførte haarde Beskyld-
ninger mod Indholdet. Der var saaledes en meget fin lille
Artikel af naturvidenskabeligt Indhold — fra Jonas Hall-
grimssons Pen — »om Jordklodens Natur og Oprindelse«,
som mange blev stødt over, fordi den mentes kun daarligt
at harmonere med Skriftens Skabelsesberetning. Der var
ogsaa en fra »Den nordiske Kirketidende« (1833 nr.24 og
25) oversat Artikel: »Bemærkninger om Islænderne især
i religiøs Henseende« af Ludvig Christian Muller, cand.
theol. —• den senere saa bekendte Snedstedpræst og Semi-
narieforstander —, som jo havde tilbragt 1 y2 Aar der-
oppe for at lære Nutidssproget og blive kendt med Folket
og dets aandelige og kulturelle Tilstand. Disse ret spag-
færdige og af Forfatterens humane Sindelag helt igennem
prægede Bemærkninger paatalte adskillige af de mest
iøjnefaldende Skavanker i det islandske Kirkeliv og drog
især til Felts mod den der i Landet — ikke mindst ved
Latinskolen paa BessastaSir — herskende Rationalisme.