Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Síða 111

109
Herover følte adskillige saarbare Sjæle (hvoraf der jo al-
tid har været ret mange i Island) sig stødt og udtalte de-
res Harme over, at Udgiverne fandt det i sin Orden at ud-
sprede en for den islandske Kristenhed saa nedsættende
Artikel, i Stedet for at tilbagevise den med kraftig Pro-
test. Men dette gjorde ikke synderligt Indtryk paa Ud-
giverne. De havde ikke ventet en bedre Modtagelse end
den, de fik — muligvis har de endda været forberedt paa
en endnu værre Modtagelse. Og de fortsatte da ogsaa med
deres Tidsskrift de paafølgende Aar, tro mod de Princip-
per, som de havde gjort Rede for i første Aargang. De
vægtigste Bidrag kom stadig fra Tomas Sæmundssons
flittige Pen. Hans Artikler var da ogsaa dem, der jævnlig-
vakte størst Misbilligelse, og mod ham rettede Modstan-
derne især deres Skyts.
Dette gjorde imidlertid ikke Indtryk paa Tomas Sæ-
mundsson. Hans Interesser gik mere og mere i praktisk
og social Retning, efter at han var kommet til at leve som
Embedsmand deroppe i Folkets Midte. Han vidste nu af
daglig Erfaring, hvor Skoen især trykkede. Islands sociale
Tilstande er det, man efter hans Opfattelse fremfor alt
bør have sin Opmærksomhed henvendt paa. Han gør sig
al Umage for at lære disse Tilstande at kende rundt om i
Landet, skaffer sig paalidelige Oplysninger derom selv fra
de mest afsidesliggende Sogne og overvejer, hvorledes man
bedst kan faa de nødvendigste Forbedringer i Stand. Hvert
Aar bringer en Aarsoversigt fra hans Haand, hvor de
mest forskellige Emner tages under Behandling. Der skri-
ver han om Vejrliget og Næringsvejene, om Landbofor-
hold og Fiskeri, om Skibsfart og Handel, om Kommunal-
bestyrelse og Fattigvæsen og Fattigforsørgelse o. s. v.,
om Landets Administration og Embedsstanden, om Folke-
repræsentation og Foreningsliv, om Skolevæsen og Opbe-
varing af islandske Oldsager, om Sprogbehandlingen og