Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.03.1918, Qupperneq 117

samt med et teologisk Arbejde, en ny og mere tidssvaren-
de Udgave af en Evangelieharmoni til Brug for Præster
og Lægfolk. Saa let var hans Sygdom lige til det sidste,
at han stadig kælede for den Tanke muligvis at komme
op, saa snart der kom mere Varme i Luften. Dog var han
paa den anden Side ikke helt uden Fortrolighed med den
Tanke maaske at blive kaldt bort forinden. Den 16de Maj
om Foraaret kom der en Pakke Bøger fra Reitzels Bog-
handel i København. Pakken maatte bringes ind i Syge-
værelset, og hans Hustru fik Ordre til at aabne den. Med
straalende Blik betragtede den syge de nysankomne Bøger,
som han glædede sig til at læse. En af dem lod han lægge
paaBordet vedSiden af Sengen, »thi« — sagde han — »den
Bog har jeg glædet mig til at stifte Bekendtskab med, og
jeg vil begynde paa den i Morgen« — idet han dog til-
føjede med et Smil — »om jeg da lever til den Tid.« Men
det gjorde han ikke.
Den næste Morgen — den 17de Maj 1841 — sov han
stille og roligt hen, endnu ikke fyldt sit 34te Aar. Det gik
visselig her ikke mindre end ved Vennen Baldvin Einars-
sons Bortgang efter den gamle romerske Digters Ord:
»Den, som Guderne elsker, dør i en ung Alder« (Quem di
diligunt adolescens moritur).
I Forhold til den ret korte Tid — kun syv Aar —, som
det forundtes Tomas Sæmundsson at leve og virke i efter
Tilbagekomsten til sin Fødeø, maa hans Virksomhed som
Forfatter siges at have været baade meget omfattende og
meget betydelig, ikke mindst i Betragtning af, at han hav-
de en ret omfattende Embedsgerning at varetage ved Si-
den af som Sognepræst i et stort Præstekald og Provst i
et udstrakt Herred og tilmed siges at have været en i sin
Fmbedsgerning til det yderste samvittighedsfuld og pligt-
opfyldende Mand.
Vel kom Tomas Sæmundssons Bortgang ingenlunde
8*