Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 7

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 7
3 roarker. Det er Landets Indre, den egentlige Højslette, som saaledes i landøkonomisk Henseende kun kan have Betydning som Sommergræsning for fritgaaende Faar og Ungheste. 3. Over denne store Højslette hæver sig flere betyde- ligt højere Bjergpartier, eller Plateauer, som for det meste rager op over Snegrænsen. Det er de saakaldte Jøkler, el. „de evige Snemarker1', hvor fra de store Elve henter en stor Del af deres Vandmasser. Den mægtige Havstrøm, Golfstrømmen, der har sit Udspring i den mexikanske Havbugt og beskyller Evropas nord- og vestlige Kyster, støder op til Islands Syd- og Vestkyst. Strømmens nordvestligste Gren, Irminger- strømmen, naar nordenom Vest-Island, og løber langs Nordkysten imod Øst. Det er derfor Golfstrømmen der hovedsagelig sætter Præget paa det islandske Klima. Dette er et udpræget Øklima, fugtigt, med en lille —ja Undertiden sørgelig lille Forskel paa Sommer-, og Vinter- temperaturen. Island er saaledes omkredset af Golfstrømmens tempererede Vande, men i en saa umiddelbar Nærhed af Ishavets Kulde og Ismasser, at Kulden fra Polar- strømmen, som løber mod Syd langs Grønlands Østkyst, til Tider kan faa Overhaand. Dette er især Tilfældet •mar Drivisen, som føres af denne Polarstrøm, fylder Havet mellem Grønland og Jsland i den Grad med Is, at en Del af Drivisen opfanges af den østgaaende Irminger- strøm ved Islands nordvestligste Halvø, og føres af denne ind i Nordlandets Fjorde. De kan da helt blokeres af Is, hvilket medfører usædvanlig Kulde. Dette sker hyppigst henimod Foraaret, da Polarstrømmen fører mest Drivis roed sig paa denne Aarstid. Da kan Sommeren næsten ndeblive paa Nord-Island. Isen medfører vedvarende Taage og Slud med en Temperatur paa ea. 2—6° over Frysepunktet, selvom Almanakken viser Sommer. Til Tider er det som om Golfstrømmen faar fuld- stændig Overhaand. Naar man f. Eks. venter Vinterens Joklerne Havstromme og deres Indflydelse 1
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.