Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 7

3
roarker. Det er Landets Indre, den egentlige Højslette,
som saaledes i landøkonomisk Henseende kun kan have
Betydning som Sommergræsning for fritgaaende Faar og
Ungheste.
3. Over denne store Højslette hæver sig flere betyde-
ligt højere Bjergpartier, eller Plateauer, som for det meste
rager op over Snegrænsen. Det er de saakaldte Jøkler,
el. „de evige Snemarker1', hvor fra de store Elve henter
en stor Del af deres Vandmasser.
Den mægtige Havstrøm, Golfstrømmen, der har sit
Udspring i den mexikanske Havbugt og beskyller Evropas
nord- og vestlige Kyster, støder op til Islands Syd- og
Vestkyst. Strømmens nordvestligste Gren, Irminger-
strømmen, naar nordenom Vest-Island, og løber langs
Nordkysten imod Øst. Det er derfor Golfstrømmen der
hovedsagelig sætter Præget paa det islandske Klima.
Dette er et udpræget Øklima, fugtigt, med en lille —ja
Undertiden sørgelig lille Forskel paa Sommer-, og Vinter-
temperaturen.
Island er saaledes omkredset af Golfstrømmens
tempererede Vande, men i en saa umiddelbar Nærhed
af Ishavets Kulde og Ismasser, at Kulden fra Polar-
strømmen, som løber mod Syd langs Grønlands Østkyst,
til Tider kan faa Overhaand. Dette er især Tilfældet
•mar Drivisen, som føres af denne Polarstrøm, fylder
Havet mellem Grønland og Jsland i den Grad med Is, at
en Del af Drivisen opfanges af den østgaaende Irminger-
strøm ved Islands nordvestligste Halvø, og føres af denne
ind i Nordlandets Fjorde. De kan da helt blokeres af Is,
hvilket medfører usædvanlig Kulde. Dette sker hyppigst
henimod Foraaret, da Polarstrømmen fører mest Drivis
roed sig paa denne Aarstid. Da kan Sommeren næsten
ndeblive paa Nord-Island. Isen medfører vedvarende
Taage og Slud med en Temperatur paa ea. 2—6° over
Frysepunktet, selvom Almanakken viser Sommer.
Til Tider er det som om Golfstrømmen faar fuld-
stændig Overhaand. Naar man f. Eks. venter Vinterens
Joklerne
Havstromme
og deres
Indflydelse
1