Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 8

4
Middel-
Tempera-
turen
Nedbors-
forhold
Komme, kan sydlige forholdsvis milde Vinde blæse til
Stadighed ind over Landet. Sker dette i udpræget Grad
om Vinteren, lever mange i Skræk for at „Fjenden fra
Nord“ nu faar Tid til at samle Kræfter, til med enorme
Ismasser at belejre Nordkysten, naar Almanakken viser
Foraar.
Det er denne Elementernes Kamp, der gdr Klimaet
saa ustadigt som det er. Uvisheden med Hensyn til
Vejret i de forskellige Aarstider, maa nødvendigvis præge
Folkets Liv, og Næringsveje, og ikke mindst Folkets
Karakter.
Naar man vil danne sig et Skon over Landets
klimatiske Forhold af de orienterende Tal, der foreligger,
angaaende Aarstidernes Middeltemperatur, maa man tage
i Betragtning, hvor enormt Vejrliget paa den samme
Aarstid kan veksle fra Aar til Aar.
Efter Observationer, der strækker sig over et Tids-
rum af henved 30 Aar, er Middeltemperaturen for de tre
koldeste Vintermaaneder -4- 2,40 Celsius, for hele Landet,
d. v. s. det beboede Land. Den er en Del forskellig paa
de faa Observationssteder, veksler mellem + 0,8° paa
Sydkysten og -4 3,50 paa Nordlandet.
Sommerens Middeltemperatur er for hele Landet
+ 8,70 Celsius, varierende i de forskellige Landsdele
mellem 7,1"—10,2°. I Juli-August naar den 11,0°—13,9°.
Det er som en mild Maj i Danmark. Disse Tal fortæller
tydeligst af alt, hvad man bor og tor vente af det
islandske Landbrug. Da Nattefrost er ret hyppig om
Sommeren, tor konkurancedygtig Kornavl betragtes saa
godt som udelukket.
Det islandske Klima er som Helhed fugtigt. Aarets
Nedbørsmængde er dog højst forskellig de faa Steder,
den er bleven observeret. De sydlige Vinde, der blæser
ind over Landet fra Atlanterhavet, og som tit er de
herskende en stor Del af Aaret, medfører megen Regn.
Naar de støder paa de islandske Bjerge, der hæver
sig indtil 5 — 6000 Fod over Havet, afgiver de deres