Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Síða 9

5
fugtighed. Efter de foreliggende Regnmaalinger, er
Sydlandets aarlige Nedbor henimod 1200 mm. Dette er
omtrent dobbelt saa meget som i Danmark. Ved Under-
søgelser angaaende Flodernes Vandkraft paa Sydlandet
har man i den sidste Tid foretaget en Del Aflobs-
Maalinger. Disse tyder paa at Regnmaalingernes Tal
er for lave. Den aarlige Nedborsmængde paa Højlandets
Sydskraaninger anslaas derefter op til 3000 mm.
Naar de sydlige Vinde har passeret Højlandet, er
deres Fugtighed betydelig formindsket. I Nord-Island
kan de endda optræde som tørre varme føhnagtige Vinde.
Nordlandet faar derimod en Del af sin Regn med nord-
og nordøst Vindene, der ikke er nær saa regnholdige,
som de sydlige Vinde. Disse medfører ofte lange og
triste Taage og Sludperioder om Sommeren, Snestorme
°m Vinteren. Den aarlige Nedbørsmængde nærmer sig
her til Danmarks 600 mm.
Vinterens Varighed er mest konstant i de nordlige
Egne. Der maa Pløjning og andet Jordarbejde som Regel
'udstilles i Oktober Maaned, og man kan ikke vente at
kunne tage fat igen før sent i Maj. Ofte er man dog der
fri for Sne det meste af Tidsrummet Oktober-Desember.
Faa Sydlandet faar Frosten som Regel ikke Overhaand
før senere. Oktober-November kan der til Tider benyttes
til Jordarbejder.
Snedækkets Varighed er meget varierende, saavel
' de forskellige Egne som for de forskellige Aar. Den
kan i de nordligste Bygder, som grænser umiddelbart
til det aabne Hav, gerne være 7—8 Maaneder. Dette
gælder dog kun for en lille Brokdel af det beboede Land.
Til enhver Tid af Vinteren kan Tovejr indtræde,
hvorved Kystlandet bliver helt eller delvis snefrit. Syd-
landets Lavland er ofte snefrit det meste af Vinteren.
Tøvejrsperioderne om Vinteren er dog sjelden saa lang-
varige eller varme, at Frosten gaar saa meget af Jorden,
at der kan foretages noget Jordarbejde før Foraaret
indtræder.
Vinteren