Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 11

7
Et for Island og andre nordlige Egne ejendommeligt
Fænomen er Tnedannelsen. Den forekommer dog ikke
1 saa udpræget Grad i det nordlige Skandinavien, som
paa Island. Den har endnu ikke faaet sin fulde Opklaring.
Flere Teorier gaar ud paa at forklare, hvorfor en stor
Del af det græsbevoksede Areal ikke er jævnt, men
fuldt besat med store foldede og knoldede Tner. Disse
Tuer er ikke som de man kender i Danmark, spredte
Smaaforhojninger som smaa Myretuer paa en ellers jevn
Grundplan. De Steder hvor Jordsmonnet er leret og har
en vis Mægtighed, har Overfladen gerne en mærkelig
bølget Form. Dette er dog ikke Tilfældet hvor Afløbs-
forholdene er gode, enten ved at Terrænet har et meget
stærkt Fald, eller ved at Jordsmonnet hviler paa et
gruset Underlag hvor Vandet ledes væk. Andre Steder
ser det ud som om der dannes netformede Forsænkninger
i den for Haanden værende Overflade. Terrænet er da
gennemskaaret paa kryds og tværs af Lavninger og
Furer. — Det vilde fore for vidt at komme her nærmere
lud paa dette for Landbruget boj st ubehagelige Fænomen.
Sikkert er det, at Tuedannelsen forst og fremmest skyldes
Frosten i Jorden og da især den vekselvise Frost Og
Optben i Foraars- og Vintermaanederue.
Det er en Selvfolge. at i et Land med Islands Klima,
kan Plantevæksten hverken være særlig frodig eller
artsrig. Hvor man end nyder Udsigten i de islandske
Bjerglands Panoramar, gor allevegne Bjergarternes og
Klippernes bare Grund sig mere el. mindre gældende. I
Danmark faar Udsigten alle sine Farver, hele sit Præg,
af Vegetationen, men paa Island blandes den af Klippernes
og de bare Stenes Farver og Toner.
Plantevæksten som Helhed danner et Mellemled
mellem den grønlandske og Nordevropas Vegetation. Man
regner med at der paa Island findes ca. 400 Karplanter,
hvilket er ret fattigt ved Siden af Danmarks ca, 1450.
Af Græsser tindes ca. 40 Arter, og af Halvgræsser og Siv
det anseelige Antal af 56. Island er ogsaa blevet kaldt
Tuedannelsen
Plantevæksten