Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 12

8
Foraaret
for Halvgræssernes Land, hvilket har sin Berettigelse, da
disse er de dominerende Planter paa forholdsvis store
Strækninger, samt spiller en stor Rolle i landøkonomisk
Henseende. Desuden gør Mosser og Laver sig betydelig
gældende i Landskabets Fysiognomi, især hvor Beliggen-
heden er 5—700 Meter over Havfladen. Som Forposter
til anden Vegetation paa Lavamarker af nyere Dato
spiller disse som bekendt en stor Rolle. Som for bemærket
er Klimaet egnet til at fremme og vedligeholde For-
sumpning og Mosedannelse. Man regner med at af Islands
samlede Areal er der 8—10 °/0 Moser. I Danmark er
der ca. 5 °/(). Naar man kun regner med det beboede
Island, bliver Mosearealet procentvis saa meget mere end
de 8—10%, at det er klart, at en væsentlig Del af det
brugbare Areal paa Island er Moser.
Der er ingen nævneværdig Forskel paa Vegetationen
i de forskellige Bygder. Hvad enten man færdes i det
sydlige Lavland eller i Nordlandets Dale, moder Øjet de
samme toneangivende Planter. I de egentlige Græsmarker
og Enge paa Fastmarksjord, gødede Tun og Græsgange
er bl. a. Eng Rapgræs, Mosebunke, Rød Svingel, og Alm.
Hvene de mest fremtrædende Planter. I Moserne er
bl. a. Alm. Stargræs, Kæruld de mest udbredte, samt en
Star-Art, som ikke findes i Danmark el. andre evropæiske
Lande Garex cryptocarpa, el. „Gulstaren“. Den er en
af Landets vigtigste Foderplanter.
Den største Del af Planterne i den isl. Flora er
fleraarige. Den korte Sommer har tilpasset Vegetationen
saaledes. Udrustede med Oplagsnæring i deres Jord-
stængler og Rodstokke venter de fleraarige Græsser paa
Foraarets Komme, det lunefulde, tit svigefulde Foraar.
Man kan opleve det yndigste Foraarsvejr i nogle Dage,
endda i Ugevis som saa afløses af den bitreste Vinterkulde.
Undertiden holder det første varme Foraar sit Indtog
i Slutningen af Marts. Oplivede af Varmen begynder
Planterne da at titte frem, med Knopper og Skud. De
tidlige Foraar er ligefrem en Skræk for Landmanden, der