Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 13
9
af Erfaring ved, hvor bitre Skuffelser de kan medføre,
naar haard Frost og Snestorme falder ind, efter at Jorden
er begyndt at grønnes, og afliver alle de fremspirende
Skud og efterlader Planterne lemlæstede og forkrøblede,
naar det endelige Foraar indtræder. Barfrosten om
Vinteren kan være slem nok, men denne vekselvise
Optøen af Gronsværet og saa Frost igen Gang paa Gang
er langt værre. Det kan man se de Steder, hvor Sne-
dækket om Vinteren er af en ret konstant Varighed,
hvor Sneen strax om Efteraaret lægger sit skærmende
Dække over Jorden, for den er stærkt tilfrossen, og
forsvinder forst naar Foraarsolen helt har faaet Bugt
med Vinteren. Ingen Steder skyder Græsset saa hurtig
°p som der, naar Sneen er toet op, og faa Steder er det
saa. frodigt og fyldigt i den korte Sommer. —
Naar den danske Læser har fæstet Blikket paa, hvad Hiernes
det er for Planter, der er de mest udbredte, vil hans værdi
forventninger om Græsmarkernes Udbytte ikke være
store. Det forholder sig imidlertid saaledes, efter hvad
Analyser har godtgjort, at de islandske Græssers og
andre Planters Næringsværdi, er større end de tilsvarende
Plantearters i sydligere Lande. Dette er ingenlunde ejen-
dommeligt for Island. Det tor antages som en almindelig
Regel, at Planternes Næringsværdi virkelig er storre i
de nordligere Lande, end paa f. Eks. Danmarks Bredde-
grader. Saa vidt vides, findes der ingen udtømmende
Forklaring paa, hvorfor dette forholder sig saaledes.
Man har bl. a. gættet Aarsagen deri, at det over sin
Indflydelse herpaa, at det i Forsommeren er lyst om
Natten, saa at Planternes Ernæringsprocesser, der fordrer
Lys, ikke afbrydes, som de gør i sydligere Lande. Men
hvad enten Aarsagen er den ene eller den anden eller
flere samvirkende, saa er det en Kendsgerning, at islandske
Planter er rigere paa kvælstofholdige Stoffer og Fedt-
stoffer og fattigere paa Cellulose end de danske. —