Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 14

10
II. Ejendomsforhold.
Fra Landets forste Bebyggelse for ca. 1000 Aar
tilbage har Beboelsesforholdene, Landejendommenes For-
deling etc., ikke gennemgaaet nogen gennemgribende
Forandring. Ved vulkanske Udbrud har Lavastromme
og andre Jordforstyrrelser paa sine Steder indskrænket
Bygderne. En Del af de mest afsides Fjelddale, som for
har været beboede, er nu affolkede, fordi Befolkningen
ikke har kunnet bekvemme sig til at bo saa afsides, naar
Levemaaden forandredes i den Retning, at Folk blev
mere afhængige af Tilforsler end for i Tiden, Transport-
kravene ogedes i hojere Grad end Samfærdselen for-
bedredes. Kommunikationerne paa Laudjorden har jo
indtil de sidste Aartier holdt sig fuldstændig paa samme
Trin som ved Landets Bebyggelse, man har maattet
flytte alt paa Hesteryg, indtil man begyndte at anlægge
de Koreveje, som nu forbinder alle de storre Kobstæder
med deres nærmeste Opland.
Sine Steder har Sandflugt odelagt saa meget Landom-
raade, at flere Gaarde er lagt ode; Vegetationen er ogsaa
bleven betydelig forringet mange Steder ved at Birke-
skoven er bleven hugget op og odelagt. —
Ellers har Gaardenes Beliggenhed, deres Inddeling og
Skel mange Steder holdt sig i det væsentlige uforandret
gennem Aarhundrederne. Sagaerne beretter om, hvor de
Nordmænd, der tog Landet i Besiddelse, rejste Bo, og
hvilke Grænser der blev sat for deres Landomraade.
Dissfe Landnamsmænd, som de kaldtes, var som bekendt
Hovdinger og Storbonder fra Norge, der drog med
mægtigt Fblge fra deres Hjemstavn. De uddelte saa
Jordstykker til deres betroede Mænd, Slægt og Venner
og indrettede sig saaledes hver for sig et lille Kongerige.
Landejendom- Landejendommenes samlede Areal er efter danske
^eskeiAroal Begreber som oftest meget stort. Det er vanskeligt at
danne sig et fast Begreb om, hvor store deres Arealer