Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 20

16
Tunenes
Storrelse
og- Afgrøde
Jordbunds-
forhold
Bonitet ved Gaarden i faa Tilfælde bar været bestemmende
for, hvordan Valget faldt. Der har været andre Hensyn
at tage, saa som at have fri Udsigt, over Nabolaget godt
Drikkevand og tor og fast Grund til Byggeplads. Kend-
skabet til Jordens Bonitet har ikke udviklet sig nævne-
værdigt igennem Tiderne, saa at noget lignende gælder
for de senere byggede Gaarde. — Dette maa haves for
Øje ved Overvejelsen af Landets Produktionsmuligheder,
at selvom det dyrkede Areal procentvis er meget lille,
er denne lille Brokdel ikke den udvalgte bedste Del af
Landets Jord. —
Tunene, den eneste dyrkede Jord paa Island, er da
en omkring Gaarden liggende Græsmark, som for en stor
Del aldrig er bleven ploj et, men bærer en Vegetation hvor,
Græsser samt bl. a. Hvidklover og Rollike paa særlig torre
Steder er de mest fremtrædende og desuden andre kojere
Planter. Mange Tun er oprindelig stærkt tuede, og en
væsentlig Del af Tuerne staar endnu den Dag i Dag,
som de var fra Naturens Haand. En Del af de tuede
Tun er efterkaanden blevet plojet op og jævnet. Nærmere
desangaaende senere.
Tunenes samlede Storrelse i hele Landet regnes at
være omkring 20000 ha. Dette Tal kan dog ikke gijre
Fordring paa at være nojagtigt, da en Opmaaling af
Tunene som i de sidste Aar har været under Udførelse
ikke er afsluttet. Dette Tal passer dog nogenlunde til
Opgivelsen af den aarlige Host, som i et Middel-Hostaar
er omkring 650000 Dobbelt-Centner Ho, da en Middel-
Afgrode af Tunene er godt og vel 30 Dobbelt-Cent ner
pr. ha af det torre Ho.
Storreisen paa de enkelte Tun varierer fra 1 ha
(hvoraf man kan hoste tilstrækkeligt Ho til at fodre en
Malkeko) til 25 ha.
Som for omtalt ligger Tunene ret vilkaarligt hvad
angaar Jordens oprindelige Frugtbarhed. Men da de er
vokset og udvidede ud fra Beboelses Husene, der som
Regel staar paa en tor og fast Grund, er deres Jordbund