Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 24

20
været en Sjældenhed. Derimod er Spildevandskummer,
eller nedgravede Bassiner, der bruges saadan, ret al-
mindelige, idet Latrinen her opbevares tillige med Kok-
kenets Spildevand. Indholdet tommes ud over Tunet,
naar Græsset er godt paa Vej om Foraaret, i Juni
Maaned. Denne Gildnings glimrende Virkning udebliver
aldrig.
Gydningens Gbdningen bringes udpaa Tunet, dels om Efteraaret
og Bearbejd-eller om Vinteren, hvis Vejret tillader det, dels om
Foraaret. Naar Godningen er bragt ud, er Tunet
spraglet af de sorte Striber af udspredte Godningslæs.
Den Godning, der kores ud om Efteraaret paa den
bare Jord, lader man nemlig sjelden ligge i Bunkerne
som de falder fra Karren; den bliver spredt ud i et
jevnt Lag, saa tyndt, at Godningsklumperne falder fra
hinanden.
Saasnart Sneen er toet om Foraaret, begynder
Godningens Bearbejdelse (dvinnsla). Den foregaar paa
to Maader. Enten skovles Godningen sammen i smaa
Bunker igen, naar den er bleven lidt tor, og males, eller
findeles i en dertil egnet Molle. Denne er af samme
Konstruktion som de danske Ostembller. Valsen med
Kassen er i passende Hojde, til at man nogenlunde oprejst
kan trække i Haandtag, et paa hver Ende af Valsen, og
dreje den en halv Omdrejning frem og tilbage, hvor-
ved Godningsklumperne i Mollens Kasse findeles og den
„malede" Godning drysser ned. Derefter bærer man
Godningen ud over Tunet i Godningstrug og spreder
den ved Haanden ud over Marken.
Denne Fremgangsmaade bruges dog kun, hvor Tunet
er for ujevnt og tuet til at man kan harve Godningen
med en Engharve. Paa de jevne Tun, findeles den forst
med' Harven, for derefter at spredes ud over Tunet og
trykkes ned i Gronsværet ved Hjælp af den saakaldte
„Klara“. Dette Redskab bestaar af et „Hovede" og et
Skaft. Skaftet er som paa en svær Rive, Hovedet er
formet som et Brædt, hvorigennem Skaftet er stukket