Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Side 25

21
°g fastgjort til dettes Midte. Brædtets nederste Rand
en skarp Kant, hvormed man skubber den harvede
Gødning foran sig over Marken, hvorved de finere Par-
Bkler trykkes ned i Grønsværet, medens de større skubbes
videre, for igen at harves. Saadan gaar det frem over
Tunet.
Der skal dog udvises en sjelden Omhu ved Udfør-
elsen af disse Arbejder for at ikke en Del af Glidningen
skal ligge som haarde Klumper paa Græsset, naar dette
Sror op. Ved den forste Metode er dette uundgaaeligt,
med mindre det er faldet ind med ualmindelig Regn
i'ge efter Gødningens Udspredning. For at undgaa at
denne tilbageblevne Gødning (afrak) ikke kommer med
1 Boet, bliver den omhyggelig revet sammen og baaret
v*k. Denne bruges da som oftest i Grebningen om
Vinteren.
Det er en næsten ufravigelig Skik, at man goder
Tunene hvert Aar, saa langt den for Haanden værende
Gødning rækker, og er mest omhyggelig for, at de
Partier af Tunet, der aarlig bærer godt Græs, aldrig
sommer til at undvære Godning. Som for omtalt, er
det hovedsagelig Koerne, der fodres med Tunhøet.
Kogødningen vender saa tilbage til Tunet. Størsteparten
af den for Haanden værende Godning er da Kogødning,
>sser hvor Faaregødningen ikke maa regnes med, og
selvfølgelig rækker den næppe til. Naar der er Tale om
Grundforbedringer, der kræver større Mængder Gødning,
hvilket senere skal omtales, kommer Mangelen af Gødning
altid som en følelig Forhindring. —
Enkelte Steder, hvor Tunene er særlig højt liggende
°g tørre, er Ulemperne ved denne stadige Ovengødning
8aa følelige, at man ved Vanding har søgt at hjælpe der-
paa, ved at opbløde Gødningen ved Udbringningen, og
holde Jorden fugtig i Vegetationsperioden.
Man regner med at Høhøsten begynder tidlig i Juli,
elst de første Dage. Længere maa man ikke vente,
0r ellers bliver Sommeren for kort til den lange Høhøst.
Hoh osten