Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Side 27

23
Det volder tit store Vanskeligheder, at faa Hbet
tilstrækkelig tort om Sommeren, i det man er udsat for,
:lt det, for det torres, ligger længe, for Vejr og Vind;
torres lidt, for igen at blive drivvaadt af Regn. Det
gælder derfor for Landmanden om, at spekulere rigtig
nd, hvorledes han bedst kan redde sit Hb fra at forringes
betydelig ved at ligge for længe udsat for skiftevis at
vædes og torres. Naar man kan faa Hbet saa tort, at
Dræssets biode Karakter helt er forsvunden, plejer man,
hvis der er Udsigt til Regn, at rive det sammen i smaa
Hobe, der kaldes „Fang“ (fang), fordi deres Størrelse netop
er en saadan, at de fylder ens Fang eller kan omspændes
med begge Arme. Hvis saadant Hb i halvtor Tilstand
udsættes for Regn, betragter man det som en meget
folelig- Forringelse af Kvaliteten. Omhyggelige Land-
mænd river ofte sit halvtorre Tunhb sammen om Aftenen
> aflange Dynger for at skærme det mod Nattens Dug.
Paa den Maade fordærves Hbet ikke saa meget, som
ved at ligge i tyndt Lag paa Jorden. Naar en Solskins-
dag indtræffer, spredes Hbet ud igen, for om Aftenen at
sættes i smaa Stakke (bolstur) omkring paa Tunet eller
bringes hjem.
Det torre Hb opbevares enten i Lader eller i Stakke.
Til Stakkene fordres, at man hver Sommer skærer de
lange og sejge Græstorv op af en nærliggende Mose
saaledes, som omtalt Side 6, for at tække dem med.
Dette kræver saa meget Arbejde, og gaar desuden ud
over Mosens Græsbund, saa man soger i Stedet for
Stakkene at bygge Lader.
Størsteparten af Hbet bringes endnu hjem paa
Hesteryg. De Steder, hvor Transporten til og fra Kob-
staden udelukkende gaar for sig til Vogns, paa de smaa
lette tohjulede Karrer, som er næsten de eneste Arbejds-
koretbjer paa Island, kommer disse ogsaa efterhaanden
til Anvendelse ved Hotransporten.
Ved Indbindingen bindes Hbet sammen i Bundter
(baggi), med dertil egnede Reb, og af disse Bundter
Hoets
Indbinding-