Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 30

26
Tunenes
Afgrode
pr. ha
Tunenes
Forbedring
Begyndelsen
dog en betydelig Lettelse for Landmanden, naar det
falder ind med langvarig Hegn, i Hosten, da at kunne
optage en Del af Hoet i sine Ensilage Beholdere. Disse
udgraves som llegel i en Hoj eller tor Skrænt, og op-
mures indvendig eller „fodres" med Græstorv. Selvom
disse Beholdere er af en meget beskeden Storrelse, bliver
Ensilagen det fortrinligste Foder, og vil uden Tvivl i
Lobet af den nærmeste Tid blive en selvskreven Niid-
vendighed for enhver Landmand at have. —
Tunenes Afgrode pr. ha er meget varierende. Som
for sagt kan man regne med, at man i et Middelhostaar
skal faa 3000 kg pr. ha af tort Hii i forste Slæf^ Hvis
Juli-August er lune og regnfulde og forste Slæt har været
forholdsvis tidlig, kan der godt hostes en Del i Efterslæt.
Græsset naar dog som Eegel kun en ringe Hojde, men
bliver til Gengæld meget tæt og saftigt, i Island kaldt
„hdu. Den storste Hbafgrode, man kan faa i forste
Slæt, er 9000 kg pr. ha. Dette sker kun undtagelses
vis. Kun en mindre Del af Tunet kan efter Nutidens
Opdyrkningsmetoder holdes saa frugtbar og det i et
begrænset Antal af Aar.
Tunenes Forbedring har hidtil væsentlig taget Sigte
paa at faa Tuerne jævnet. Det er for længe siden gaaet
op for Folk, hvilken Tidsbesparelse det i Hosten er.
at have jævne Tun, hvor daarlig Tuerne kan modtage
Godningen, med deres tit knastorre Overdele og halv
sumpede Lavninger, og hvor anderledes godt Hoet er af
de jævne Tun, hvor der ikke er vandelskende Planter i
de dybe Furer, og sparsom Vegetation paa den hojeste
Del af Tuerne.
For ca. 150 Aar siden, da man begyndte at tænke
paa denne Grundforbedring, ja fik endda sin kgl. For-
ordning desangaaende, var det yderst sparsomt med
Redskaber i den isl. Landhusholdning. De primitive
Plove, som man har brugt i Agerbrugets Dage, var et
længst forsvundet Redskab, som man intetsomhelst kendte
til. Det eneste der fandtes, var Spaden.