Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Side 31

27
De forste Vejledninger i Tunenes Jævning, gik derfor
ud paa, med Spaden at hugge Græstorven af Tuerne.
Jævne Jordsmonnet ud over Lavningerne, og lægge Gron-
sværet paa igen. Den foreskrevne Fremgangsmaade var
®adda saa smaatskaaren, at man kun foretog denne
;)Operation“ paa liver Tue for sig, én ad Gangen. Den
kgl. Forordning gik ud paa, at foreskrive at jævne et
bestemt uhyre beskedent Areal hvert Aar. Det skulde
gaa langsomt men sikkert. Det gik langsomt, eller
slet ikke.
Henimod Midten af det 19. Aarhundrede gik det Hove hidfore«
°P for enkelte af Landets foretagsomme Landmænd, at
l'unenes Jævning med Spaden aldrig kunde blive fyldest-
gørende, man maatte tage bedre fat. Enkelte Plove blev
anskaffet fra Danmark, og nogle danske Landarbejdere
blev importerede. Det varede dog længe, inden dette
betydningsfulde Skridt fik en almindelig Udbredelse.
^led Plovene fik mange smukke Dromme i Hovedet om
den længst forsvundne Herlighed, da man dyrkede Korn
paa Island. De danske „Plovmænd“, saaede efter dansk
Erfaring og Sædvane, men hostede ikke derefter.
Det gik ogsaa langsomt at lære Folk at ploje.
Landet var dengang fuldstændig uden Kbreveje, man
kendte næsten ikke til at kore noget som helst. De
islandske Heste var ikke Trækdyr de var hovedsagelig
Bæredyr undtagen naar man korte i Slæde om Vinteren.
De indforte Plove var for tunge til Hestene. Resultatet
blev at Pløjningen af Jorden ved Tunenes Jævning fore-
løbig blev paa Eksperimenternes Stadium.
I de sidste Decennier af det 19. Aarhundrede tog Arbejdet
Tunenes Jævning et betydeligt Opsving, væsentlig stottet Decennier
af de lokale Landboforeninger, som i de Aar blev oprettet
rundt omkring i Landet. Denne Grundforbedring blev
foretaget i storre Udstrækning, efterhaanden som Aar-
hundredskiftet nærmede sig. I de sidste Aar har Mangelen
paa Arbejdskraft paa Landet og andre Ulemper for-
mindsket Fremskridtene i denne Retning i den Grad, at