Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Side 32

28
Ben
almindelige
Fremgangs-
maade.
Tun jævningen
det lakker nu mod Stilstand eller Tilbagegang. De
gængse Arbejdsmetoder sluger for megen Arbejdskraft,
der for Øjeblikket er meget vanskelig at skaffe, da
Folk flokkes til det lokkende Hav, det rige Fiskeri,
den lange Hvile, den klingende Mont. —
I de sidste Aar er der aarlig bleven jævnet ea. 250 ha
af Tune i hele Landet, og deres samlede Areal er aarlig
blevet foroget med godt og vel 100 ha.
Naar man sammenligner disse Tal med Tunenes
samlede Storrelse, er det let at forstaa, at her kræves
en hurtig og gennemgribende Forandring. Hvis Tunenes
Plejning ikke skulde gaa hurtigere i Fremtiden, vilde det
tage ca. 80 Aar at faa dette beskedne Areal plojet op.
Den gængse Metode ved Tunjævningen („tunasléttun“)■
som mange nu vil soge saa vidt muligt at faa forandret,
er saaledes.
Grbnsværet skrælles af Jorden, for den plojes, helst
om Efteraaret, hvorved Jorden ligger bar og skornes
Vinteren over. Afskrælningen foretages saaledes, at man
med en Kniv eller Le ridser Kvadrater i Gronsværet, og
skærer det saa op med en Gronsvær-spade, hvorved det
falder i kvadratiske eller rektangulere Stykker, alt efter
som Ridserne er bleven skaaret i Forvejen. Gronsvær-
stykkerne er ca. 5 cm tykke og ikke storre end at de
ikke falder itu, ved at tages op med et Greb, ca. 40 cm
paa hver Kant. Som Regel plojes da ikke bredere
Jordstykker ad Gangen, end at man fra deres Midte,
med nogenlunde Lethed, kan smide disse Gronsvær-
stykker op paa Kanten af Græsjorden. De bliver saa
lagt i Bunker paa begge Sider af Plojejorden.
Plojningen sker dels om Efteraaret, dels om For-
aaret. I de sidste Aar bruges gerne lette Plove, specielt
egnede til de smaa Heste, og de laves til dels af inden-
landske Haandværkere. Til Harvningen bruges de for-
skelligste Harver, alm. Letharver, Tallerkenharver og i
de sidste Aar er de bekendte Hankmoor-harver blevet
indfort, som specielt egner sig til den sejge Jord.