Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 33

29
Efter endt Pløjning og Harvning godsler man Jorden.
Hertil bruges en meget forskelligartet Gødning, s. s. gi.
Aske- og Affaldsdynger, som mange Steder findes som
store græsbevoksede Høje i Nærheden af Gaardene, de
Hodningsrester, som renses af Tunene (se Side 21) eller
alm. Kogødning i rigelig Mængde. Fisk- og Sildeaffald,
samt raadent Tang, optages mange Steder i Nærheden af
Fiskepladser til Kompost som anvendes med udmærket
Resultat til saadan Plbjejord. Derpaa tækkes hele Pløje-
jorden igen med Grønsvær-stykkerne, der i Mellemtiden
har ligget i Bunker. Jorden bliver saa gødet saa stærkt,
af alle Furer og Mellemrum mellem Grønsvær-stykkerne
fyldes til. — Afgrøden af det saaledes behandlede
jordstykke er som oftest ringe den samme Sommer som
A-rbejdet udfores, men den er til Gengæld sikker til næste
Aar. De efterfølgende ca. 5 Aar bærer de saaledes be-
handlede Jordstykker en udmærket Afgrøde, men derefter
han man vente, at den tager af. Dette er dog forskelligt
®fter Jorden og hvor omhyggeligt den er behandlet men
fordelen ved at Tuerne er forsvundne er varigere. Hvis
Marken ikke er vaad og halvsumpet, kan den holdes godt
Jøevn i flere Decennier. Hvis den har særlige Anlæg til
at blive tuet, kunde det være nødvendigt for Tuernes
Skyld, at pløje den om i Løbet af 40 — 50 Aar. Det
hører til de rene Undtagelser, at det samme Stykke Tun
blevet pløjet op og behandlet paa den ovenf. beskrevne
Maade mere end en Gang endnu.
Hvad der her er sagt om Tunenes Jævning passer
agsaa hvad Tunenes Udvidelse angaar i mange Tilfælde,
pdyrkning af Udmark eller Græsgange, til Tun. De
teder, hvor Grønsværet er af den Beskaffenhed, at det
au skæres op, i firkantede Stykker, paa samme Maade
s°ui paa Tunene, har man gerne fulgt akkurat den
Samme Fremgangsmaade som dér. Hvor der er Tale om
1 osejord, drænes denne lidt. Nogle af de paa Mosen
v°ksende mindre værdifulde Planter, som „plantes" igen
sammen med Grønsværet, men under forandrede Vækst-