Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 40

36
største Betydning. Hvis det i Vandingsperioden falder
ind med Kulde, saa at Vandets Temperatur nærmer sig
Frysepunktet, kan Vandingen faa det uheldigste Udfald-
- I hvert Fald kræver saadan Vanding en aarvaagen
Pasning. —
vanding-s- Der findes ingen Opgørelse over hvor stor Procent-
Af gro de del af Enghøet der hostes paa Vandingsenge, og hvor
meget der hostes paa anden Jord, som ingen Behandling
faar. Men sikkert er det, at der ikke kommer til-
nærmelsesvis saa meget Hø fra Vandingsenge som fra
de øvrige Enge. Vandingsengene er af liojst forskellig
Beskaffenhed, Vegetationen derpaa er baade Græsser og
Halvgræsser, Padderokke og Bælgplanter s. s. Hvidkløver
og Musevikke. En Middelafgrøde af dem regnes for at
være 20 Dobbeltcentner Hø pr. ha. Afgrøden kan dog
være betydeligt større, især der hvor den før omtalte
Carex cryptocarpa — Gulstaren — udgør Hovedbestanden.
Det kan ikke opgives noget Gennemsnitstal for hvor
meget Hø der høstes pr. ha. af de andre Enge.
De vanskelige Jo mindre Foder der fordres til Husdyrene om Vinteren,
‘forhold1* saa meget desto værdifuldere er hver Dobbeltcentner Ho,
paa ethvert Sted. De umulige Kommunikationer maa her
tages i Betragtning; da enhver Gaardmand er i de fleste
Tilfælde væsentlig eller helt henvist til den Høafgrode,
han kan høste paa sin egen Jord. Man har saaledes
det løjerlige Forhold, at der kan være saa forskellige
Vejr- og Vegetationsforhold indenfor den samme Egn, at
man det ene Sted behøver 4—5 Gange saa meget Foder
til et Faar om Vinteren, som paa det andet Sted. De
bedste Faaregræsgange er som oftest enten paa de højest
beliggende Gaarde, hvor der er store Vidder, bevoksede
med Dværgbirk, smaa krybende Pilarter og andre Høj'
fjeldsplanter, eller ude ved det aabne Hav, hvor Faarene
en stor Del af Vinteren kan ved Siden af de alm. Græs-
gange søge Føden i de opskyllede Tangbunker og anden
Strandvegetation. Paa de Steder er der ofte sparsomt med
Enge. Men da Transporten af Hø fra de mere græsrige