Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Síða 41

37
kgue ikke lader sig gdre kan det paa disse Steder under
nuværende Forkold betale sig at kolde Høstfolk til
af afslaa Græsset og opsamle Høet fra et vidstrakt spar-
8°mt bevokset Omraade. Man plejer da gerne ikke at
s'aa det samme Stykke Jord mere end et Aar ad Gangen.
^et Hø der hostes, er da indblandet med det fra forrige
Aar visne Græs. I Ly af dette vokser der mere frem af
nye Skud, end der gør det forste Aar efter Afhugningen,
Jorden staar bar ved Foraarets Indtræden. Paa den
Jlaade baseres en væsentlig Del af det islandske Land-
bl'ug endnu paa den rene Rovdrift, hvor man kun tager
hvad der kan faas, uden nogensomkelst Ydelse igen.
Det er heller ikke lykkedes endnu at gøre det saa Deulangvarige
u tor- Landmanden at sætte rentabelt Arbejde i For-
bedringer af sin Jord, at han foretrækker at bruge noget
af Sommertiden dertil, saalænge han kan hoste Ho —
bv°r sparsomt Udbyttet end er. Tuerne gor det paa
(b‘n anden Side mange Steder vanskeligt at bruge Slaa-
rn askin er, saa Høhøsten af den Grund tager forholdsvis
lang Tid. Saalænge deres Brug ikke udvides betydeligt
de faar dog en forøget Udbredelse hvert Aar —
bar den islandske Landmand sparsom Tid til sin
Raadighed for og efter Host til at arbejde paa Grund-
forbedringer, Pløjning og andet Jordarbejde; men Længden
af disse Tidsrum afgiver, som bekendt, bedre end noget
andet, Maalestokken for, hvor intensivt et Landbrug kan
drives. __
Inden dette Afsnit sluttes, maa Dyrkningen af Kar-
r°fler og Rodfrugter berøres. Den drives dog ikke
endnu i en saa stor Udstrækning, at den har nogen
gennemgribende Betydning for Landbrugets Drift; de
°Pfattes i Almindelighed som Havesager.
Kartoffelavlen indførtes til Island omkring Midten af Kartofler
1 18. Aarh. Enkelte foretagsomme Folk fik i de Aar
godtgjort at Kartoflen kan trives i Landet. Paa de højest
leliggende Fjeldgaarde er Nattefrosten om Sommeren dog
saa hyppjg) at Kartoffelhosten tit mislykkes.