Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 42

38
liodfrug-ter
Hele det nittende Aarhnndrede igennem holdt Kar-
toffelavlens Udbredelse sig paa nogenlunde det samme
Trin. Den fik enkelte Velyndere, og ivrige Tilhængere,
der opagiterede Folk i de nærmeste Egne til at anlægge
Kartoffelhaver. Daarlige Aar og de foretagsomme Op-
havsmænds Bortgang bevirkede, at den igeif gik tilbage.
Talrige tilgroede forhenværende Kartoffelhaver rundt om-
kring i Landet vidner om Avlens Ustadighed i svundne
Aar. Paa Sydlandet har Avlen i de sidste Aar naaet
en vis Stabilitet, saadan at en Kartoffelhave findes paa
enhver Gaard, medens dette langtfra er Tilfældet i andre
af Landets Egne, indtil Verdenskrigens Dj^rtid fik Folk
til at skænke den mere Opmærksomhed.
De nu omkr. 20 Aar gamle Forsøgsstationer har
arbejdet med at finde de mest hensigtsmæssige Kartoffel-
stammer og indfort saadanne fra Nabolandene. De mest
benyttede Kartoffelstammer er bl. a. Mossros, Magnum
bonam, Richters Imperator og Prof. Maerkers, foruden
indenlandske Stammer. Den islandske Kartoffelavl frem-
byder ingen særlige Ejendommeligheder, undtagen de
Steder, hvor man har kunnet benytte sig af varme Kilder
ved at lede det varme Vand omkring i Haven og derved
har fremmet Væksten. Den korte Sommer gør, at det
har vist sig i fleste Tilfælde hensigtsmæssigt at lade
Kartoflerne spire inden de bliver lagt. Da Avlen ikke
er saa stor paa de enkelte Gaarde, kan man som Regel
overkomme at lade dem spire i Høkasser, hvor de bliver
nedlagt for en Tid og opbevaret paa et varmt Sted
(Kostalden). Landets Produktion af Kartofler er i de
sidste Aar henved 30000 Tønder. Dette Kvantum er saa
ringe, at det udelukkende bliver brugt til Menneskeføde.
Import af Kartofler til Island er endnu ikke afskaffet.
Den aarlige Produktionen af Rodfrugter er ikke saa
stor som af Kartofler, ea. 15000 Tonder. Deres Dyrkning
er af nyere Dato end Kartoflernes, endskønt man maa
sige, at de hører bedre hjemme der, da de bedre kan
taale Nattefrost om Sommeren end Kartoflen. Af de