Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 43

39
almindelige Rodfrugter, som dyrkes i Danmark, er det
Turnips og Kaalrabi, der har mest Betydning for Island,
l’aa Forsøgsstationerne har man for flere Aar godtgjort,
at de kan dyrkes med Held og at de med god Pleje
kan give et Udbytte, der efter dansk Maalestok er meget
tilfredsstillende.
Men Rodfrugtdyrkningen har endnu ikke faaet Fod-
fleste i det almindelige Landbrug. Hvad der dyrkes,
kfuges næsten udelukkende til Menneskeføde, nærmest
som Køkkenhavesager, men ikke til Fodring af Husdyrene.
Landbruget, som det nu drives, har ingen paatrængende
Lrug for Rodfrugter til Foder, da de ikke passer saa
Sodt sammen med Høet. Den korte Sommer levner som
tor omtalt saa lidt Tid udover Høhøsten etc., saa at
Hodfrugtdyrkningen ikke foriiges med raske Skridt. —
Men man har den Tilfredsstillelse, at der er Vished for,
at Rodfrugter kau trives og dyrkes i stor Stil. Naar
•lorden bliver dyrere og Landbruget mere intensivt, saa
kommer deres Tid. Men det sker forst, naar Kommuni-
kationsforholdene bliver bedre.
)
IV. Husdyrbruget.
For nulevende Mennesker er det na;rmest en Gaade, Husdyrenes
hvorledes de islandske Landnamsmænd kunde overføre
a't deres Bohave, Tommer til Huse, Husdyr og Foder
Hl dem paa Overrejsen paa deres ret smaa og primitive
Sejlskibe, hvorledes de over Atlanterhavets Vover kunde
kdnge alt dette i Havn i deres nye Land. Sagaerne
heretter om forholdsvis faa Forlis, men af deres Beret-
u,nger lærer man, at Høvdingerne og de rigere blandt
kandnamsmændene allerede ved deres Ankomst til Landet
avde eller en kort Tid derefter fik en saa stor Besætning,
af de i Norge almindelige Husdyr, at de kunde føre en
j^get stor Husholdning. Køer, Heste, Faar og Svin
avde de med, og i enkelte Tilfælde endda Fjerkræ.