Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 45

41
bruges til Malkekoerne.*) Den islandske Landrace er
meget uensartet baade hvad angaar Bygning Farve og
andre ydre Tegn, samt Ydeevne. Koerne er som Regel
u°get mindre end de danske; af en ukultiveret Race at
V8ere er de ret fint byggede og har mere Anlæg for
Mælk end for Kødproduktion. Da der ikke er blevet
opretholdt nogen faste Stammer, men den oprindelige
Landrace, som bar været meget blandet og uensartet,
stadig optræder i sine oprindelige vekslende Former, er
Koernes Farve meget uensartet. Det horer til de rene
Undtagelser, at man i en Besætning paa 8—10 Koer, kan
8e et nogenlunde iøjnefaldende Slægtskab. Dog skimtes
der i al denne Blanding, en Del faste Kendemærker,
der lader ane, at der findes Spirer til faste Stammer.
Uet bliver Fremtidens Opgave, at faa opsporet, hvilke af
disse der skal lægges til Grund for den fremtidige Race.
For 80 -90 Aar tilbage blev der fra Slesvig indfort Detrod*
et*kelte Tyre af samme Stamme som det rode danske
Malkekvægs Forfædre. Endskønt det kun var meget faa
bidivider, der blev indført, kan deres Virkninger spores
rimdt omkring i Landet. Det bar vist sig, at ved at
opdrætte og vedligeholde Individer, som bærer Slægts-
skabstegn med de røde danske Køer, kan man faa Koer,:
der bærer alle Tegn paa at være „sjællandske", med en
aarlig Mælkeydelse af ca. 5000 Pd. Disse „rendyrkede"
rode Koer, har dog ingen nævneværdig Udbredelse faaet
endnu.
Gennemsnitlig Mælkeudbytte aarlig, regnes for at Drt
V;ere ca. 4000 Pd. Rekordkoer med 8000 Pd. findes, m*-
Sammenlignet med Mælkeudbyttet i Danmark som det
var før den Tid Kvægavlen kom paa sit nuværende
*) Der er dog sket en Forskydning heri i de allersidste Aar
der hvor man er begyndt at bruge Kraftfoder, som for blev yderst
s.)*lden brugt, og da kun som Nødhjælp om Foraaret. Dette
bluges nu sine Steder til Malkekvæget, da sammen med Enghø,
'nedens Tunhøet bruges til Faarene, som da faar en bedre Be-
handling end der har været almindeligt.