Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Side 46

42
H 6 fodret
Mælken i Hus-
holdningen
hyperkultiverede Stadium, maa det betragtes som ganske
godt. Hvor Koerne faar en efter islandsk Maalestok god
Behandling, kommer Gennemsnits-Udbyttet gerne op paa
5000 Pd. aarlig. Mælkens Fedtindhold er, hvor den er
blevet undersogt, gerne over 3,5°/0 og strejfer tit de 4 0/0.*l
Naar det tages i Betragtning, at Malkekoerne som
Regel udelukkende fodres med Ho, er Mælkeudbyttet
meget prisværdigt. Men som for omtalt er det islandske
Ho af en særlig god Beskaffenhed, hvilket bl. a kan ses
deraf, at i mange Tilfælde er Efteraaret det for Aarets
Mælkeudbytte gunstigste Tidspunkt for Kadvningen, efter
at Koerne er taget paa Stald. Skbnt den for Haanden
værende Sommergræsning er god, er Mælkeydelsen næppe
saa sikker i Sommertiden, som den er i Vintermaanederne.
naar Koerne staldfodres.
Da Tunhoet bruges til Foder for Kvæget, og Tunenes
Afgrode er den mest konstante fra Aar til Aar og den
Foderration, der beregnes til Koerne, er den mindst
knappe, er det ganske naturligt, at Kvægbestanden har
været den mest konstante i det islandske Landbrug.
Hver Husholdning paa Landet er der i langt hojere Grad
henvist til at leve sit eget Liv, end i Danmark; være
sig selv nok. Det er fra gammel Tid Skik paa Island,
skabt af Nødvendigheden, saa godt det lader sig gbre
at forsyne sig med Fodevarer om Efteraaret, til Brug
Vinteren over, samle Vinterforraad, saavel af Landets
egne Produkter som af de udenlandske Kornvarer. I
saadanne Husholdninger, hvor fersk Mad er sjælden, er
Mælken et saa godt som uundværligt Næringsmiddel. Den
bruges ogsaa der langt mere til Menneskeføde end i
Danmark.
Ved Malkekoernes Fodring gælder det om at give
dem saa meget Hii, som de kan faa ædt op uden at de
*) 1 et Foredrag, der blev holdt for sjællandske Hnsmænd
for nogle Aar siden, blev der foreslaaet dem, at sdge at anskaffe
sig islandske Koer, da de ikke var stiirre end Geder, og krævede
ikke mere Foder end disse, men malkede forholdsvis ganske godt.