Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Síða 49

45
Nu ser det ud til, at man i den nærmeste Fremtid
V11 komme til at interessere sig mere for Kødproduktion
end for Smorproduktion. Til trods for at Mejeriernes
Betydning er gaaet tilbage, liar de dog udrettet meget,
yed at Mælkens Behandling og Smorrets Tilvirkning
er bleven betydelig bedre. Med dem indfortes der
Centrifuger i Stedet for det gamle Bbttesystem, som
forovrigt afveg fra det danske ved at man havde en
Aabning med Prop i ved Bbttens Bund, hvorigennem
den skummede Mælk blev aftappet, d. v. s. man lod
Mælken liibe saalænge ud af denne Aabning, efter at
Floden havde sat sig, indtil kun Floden var tilbage.
I Modsætning til Kvæget, som har stiirst Betydning-
for den hjemlige Husholdning, yder Faareavlen de
vigtigste Produkter, som Landmændene udforer, Kodet
°g Ulden.
Den islandske Faarerace er en Landrace af norsk
Oprindelse. Blandt dets nærmeste Slægtninge menes
at være det gamle jydske Hedefaar. De oprindelige
ålandske Faar var smaa, med grov Uld og ringe
Kodvægt. De mest udprægede Egenskaber var Noj-
somheden og Haardforheden; og saaledes endnu. For
1 Tiden var Faarene for det meste henviste til selv
at bjerge Foden og klare sig paa Græsgangene det
oieste af Vinteren. Der fandtes i mange Tilfælde ikke
Stalde eller noget Husly til dem i den haardeste
Vinter. Helt indtil de sidste Aar har man haft
Eksempler paa, at man ikke har haft Husly til hele
Faarebesætningen.
I den sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede vaagnede
almindelig Interesse for Faareavlen. Enkelte Væddere
indfortes fra Udlandet til Racens Forædling, ligesom
Faarenes Rogt og Pleje forbedredes. Efterhaanden er
der dannet en Del varierende Stammer af den inden-
landske Landrace; forskellig Behandling og Naturforhold
har i Tidens Lob bevirket dette, ligesom Virkninger fra
de indforte Væddere paa sine Steder ogsaa spores.
Fa aren c