Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 61

57
Der blev gjort talrige Undersøgelser og Foran-
staltninger til Sygdommens Bekæmpelse, men alt uden
I10get som belst Resultat, indtil den bekendte Professor
O. Jensen ved Veterinær- og Landbohojskolen tog
'^agen i gin Haand. 1 Aaret 1897 begyndte han at an-
stille Forsog med at vakcinere Faarene med et af ham
forfærdiget Podestof.
Disse Forsog er gennem en Aarrække bleven fort-
satte og de er forsaavidt maaske ikke afsluttede endnu,
eftersom Prof. Jensen endnu forer Tilsyn med Vak-
0lIiationens Udforelse. Udfaldet af disse Forsog var
allerede fra Begyndelsen godt. Den, der maaske var
IQ1ndst tilfreds med dem i Begyndelsen, var Prof. Jensen
Se^v, saalænge 1—2% af de vakcinerede Faar dode,
enten som Folge af Vakcinationen eller senere af Syg-
dommen. Dette var dog saa forsvindende i Sammen-
'gning rned hvad man mange Steder var vant til,
at denne nye Behandling blev straks opfattet som en
edning, Frelse fra en stadig truende Fare, der lurede
over Faareavlen. Nu falder Vakcinationen betydelig
oclre ud, især siden man begyndte at bruge Serum-
tandet Podningsstof.
Professor Jensens Podningsstof er nu en af de
’^tandske Landmænds Livsfornodenheder, og den Tjeneste,
an har ydet Landbruget, bliver aldrig og kan aldrig
ive vurderet hojt nok.
I de senere Aar er der blevet indfort saa mange
ålandske Heste til Danmark, at deres Udseende og
endemærker er saa bekendt, at en Beskrivelse her er
overflødig. „Islændere", som de kaldes, bruges saavel i
yerne som paa Landet saa meget, at man kan sige, de
'r traadt ind i det daglige Livs Billede.
De fleste Ejere af islandske Heste i Danmark kender
1leget lidt til Hestenes Opdræt og Brug i deres Hjemland;
a de ikke kender ret meget til islandske Forhold er
vol for mange ikke klart, at deres Behandling og Liv
Paa Island stærkt afviger fra, hvad Danskere er vant til.
Hestene