Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Síða 62

Udholdenhed
Haardforhed
58
De islandske Hestes, gode Egenskaber, som man >
Danmark har lært at sætte Pris paa, er hovedsagelig
Udholdenhed og Nojsomhed. Tit horer man Folk beundre
dem for, hvor lidt Foder de behover, og hvor længe de
kan undvære Foder. Det er dog vistnok sjældent, at
man her faar Lejlighed til at vide noget om, hvor længe
de kan gaa uden Foder, da hele deres Behandling og
den Omhu man i Danmark har for alle Heste er helt
anderledes end paa Island.
Naar man fortæller danske Landmænd om, hvor ud-
holdende de islandske Heste kan være der hjemme, hvor-
ledes man paa Langfart mange Dage i Træk i Sommer-
maanederne kan ride 70—80 og enda 100 km om Dagen
og kun har et Par Heste, som baade maa soge Foden
og hvile ud om Natten, for saa den næste Morgen at
være parate; at de paa disse Rejser tit maa s vomme over
Elve, klatre opad Fjeldskrænter og lobe i Timevis paa
stenede eller opblodte Veje, naar dette fortælles Ejerne
af islandske Heste i Danmark, saa trækker de gerne
paa Smilebaandet. At man kunde ride fra Kobenhavn
til Korsor paa saadan en lille Hest og det paa en Dag,
nej saa vilde de dog heller snakke om noget andet.
Samme Udfald faar det gerne, naar man fortæller om
Udgangshestenes Liv om Vinteren, som i Almindelighed
ikke faar noget Foder og endda sjælden kommer under
Tag. Men naar der nu kommer en rasende Snestorm, saa
at hverken Mennesker eller Dyr kan se en Favnslængde
frem for sig? — Saa staar Hestene i det La.-, de kan
finde. Og de staar stille, indtil de delvis er indesneede.
De venter paa godt Vejr. Naar Uvejret er over, begynder
de at soge Foden. De skraber med Hovene Sneen væk,
hvor de kan vente at finde noget Græs, og tager hvad
de saa kan faa fat i.
Dette som her er nævnt, og som Danskere har
vanskeligt ved at tro, er Kærnepunktet i den islandske
Hests Opdragelse gennem Generationer. Paa denne Maade
har den erhvervet -sig Udholdenheden og Nojsomheden.