Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 63

59
Den har to andre Egenskaber, som er næsten ligesaa
vigtige i Hjemlandet, det er en ganske utrolig Smidighed
°g Klogskab. Enhver Islandsrejsende kender hvorledes
ttian uden Bekymring kan ride i Galop paa yderst slette
Veje — eller rettere sagt paa et meget ujevnt, stenet,
stejlt og efter almindelige Begreber ufarbart Terræn.
Dm deres Klogskab kunde der skrives store Boger. Det
er vanskeligt at give noget klart Begreb derom i en
kortfattet Skildring. Selv de, der er mest fortrolige med
Hestene og deres Natur og Instinkter, overraskes tit ved
deres skarpe Iagttagelsesevne og Forstand. Hvad der
spiller den storste praktiske Bolle, er deres overordentlig
skarpe Stedsans. Alene denne Egenskab hos Ridehestene
''edder maDge Menneskeliv hvert Aar. Det hænder saa
Ht, at man horer Folk fortælle herom, naar én er bleven
overfaldet af Uvejr, Snestorm, Taage, el. andet, saa de
'kke vidste hvor det bar hen. „Ja saa lod jeg Hesten
raade, den vilde da nok finde hjem.“
Naar man overvejer, hvorledes Hestene har faaet de Natui>
ker nævnte Egenskaber i en saa udpræget Grad, ligger 1
Losningen lige for. De er blevet opdraget og tildannet
Paa „Naturens store Værksted". Det er Kampen for Til-
værelsen, som har været den ledende Aand i de islandske
Hestes Liv. Det er denne Kamp, som har gjort sit Udvalg,
udpeget Avlsdyr og forbedret Racen i den Retning, som
Ldviklingen er gaaet, hvor Naturen og Livsforholdene
har peget hen. De er saaledes et Naturprodukt „par
ex-cellanee“, og med det for Øje maa de dommes og
behandles. —
En Sammenligning mellem de smaa islandske Heste
°£ deres store, mere kultiverede Frænder i Danmark
°S andre Lande lader sig daarlig gennemfbre, de store
>)Kunstprodukter" og de smaa „Naturens Bom". Det er
'kke uden Bekymring for Resultatet, at man ser hen
Hl nye Foranstaltninger til Hesteavlens Fremme paa
Wand. Thi hvilke er de mest formaalstjenlige de store
°g forædlede eller de ukultiverede smaa? Og hvordan