Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 65

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Blaðsíða 65
6! I oder. Det er fritlevende, halvvilde Dyr, som sjælden Ageres af Menneskehaand. Indtil for kort Tid siden var det en ganske for- Avlen svindende Kontrol, man ovede over for Avlsdyrene, Hingstene, der hovedsagelig var meget unge Dyr, som ^an saa senere ved Lejlighed fik kastrerede. Nogen- somhelst Plan for Avlen fandtes ikke. I de senere Aar er dette blevet væsentlig forandret,. saaledes at det er strengt forbudt at lade Hingste gaa lbse i Hesteflokkene paa Græsgangene, med mindre de da er de anerkendte Hingste, som de i Nabolaget boende Landmænd har vedtaget at bruge til Avl. Sine Steder, 188er hvor der ikke er saa overvældende mange Heste, er man nu inde paa at holde Avlshingstene i særlige Indhegninger og under Opsyn. Dette kan ikke undgaa at ove sin Indflydelse paa Hestebestanden, da man saa- ledes er helt ude over at faa Hopperne folede af meget ange og raaaske udsultede og tarvelige Hingste. Om Foraaret drives alle Ungheste og Avlshopper, der alene bliver brugt som saadanne, tilfjelds ved samme Lid og sammen med Faarene. Hjemmegræsgangene skal saa vidt muligt spares til Malkekvæget om Sommeren, mea til Udgangshestene om Vinteren. Det er jo ogsaa godt at være fri for de jagende og drivende Heste- flokke om Sommeren i den travle Tid, hvor man ellers tlt maa have Ulejlighed ved at holde dem væk fra Tun °g Enge. De Heste, som man har i Sinde at faa solgt i Lobet aI Sommeren maa dog holdes tilbage. Eksporthestene sælges kun om Sommeren, og da helst ikke for tidlig Paa Sommeren da de jævnlig ikke er i Stand til at ud- holde Transportens Strabadser uden at det tager for meget paa dem, saa længe de ikke en Tid har nydt Tilværelsen paa de nyopgroede Græsgange. Men de storste og kraftigste af Unghestene tages HI Hjemmebrug og de, som viser Anlæg som Rideheste, sælges nbdig ud af Landet, da deres gode Egenskaber
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80

x

Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter
https://timarit.is/publication/1302

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.