Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.04.1920, Qupperneq 67

63
Paa den Tid, man ellers venter Foraar. Paa den Tid
at Aaret er Foderbeholdningerne svundet stærkt ind, saa
af der ikke kan afses meget til Udgangshestene fra de
aQdre Husdyr, og hvad der findes, er maaske daarligt
^oder ligesom der sine Steder kniber med Husly til
dem alle. Det betragtes som den største Skam, der kan
'ederfares en Landmand, at Heste af hans Bestand om-
kommer saaledes, saa at de Eksempler her paa, der dog
dodes, holdes saa vidt muligt skjult.
Om Arbejdshestene er der ikke meget af Interesse
a' fortælle. De bliver, som for berørt endnu i udstrakt
Orad brugt som Bæredyr, da Køreveje eller kørebare
Veje endnu langt fra naar til alle Gaarde og beboede
^ ladser. Der kræves af en "Arbejdshest, at den skal
kunne bære godt og vel 100 kg paa sin Kløvsaddel, med
Saa stor Lethed, at den ikke bliver kendelig træt, selvom
^en kun med smaa Mellemrum gaar med den Byrde
< n hel Dag. De dygtigere Heste kan bære betydeligt
niere. Som Trækdyr er den isl. Hest noksaa bekendt
1 Oanmark.
Selvom der i daglig Tale skelnes saa tydeligt mellem
' e fo Kategorier af Heste, Arbejdsheste og Rideheste,
)serer de for uindviede ingen ydre Tegn, som umiddel-
art giver tilkende, hvilken af de to de tilhører. Ride-
hestene afviger nemlig fra de andre ved deres Gang og
‘ 'odelag, hvis man kan udtrykke sig saaledes om et
utnælende Dyr. De Heste, som i den unge Alder viser
egn til at være villige til at løbe, fyrige, og som fra
orste Færd har en for en Ridehest god Gang, bliver
a o vendt som Rideheste.
Som bekendt udvikles de islandske Heste langsomt.
°r ikke at hæmme dem, maa de ikke gerne bruges
i,r de er 4—5 Aar. Fuldt udviklede er de færreste før
1 Aars Alderen. Men i 4 Aars Alder begynder man
s'eine at tæmme de Ungheste, der er udset til Rideheste.
‘ tæmme en Ridehest er en ret vanskelig Sag, selvom
ei Pr mange, der udgiver sig for at forstaa sig paa det.
Ridehesto